Ankelsmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Ankelsmerter kan opstå pludseligt efter et vrid eller udvikle sig gradvist efter gentagen belastning.

Nogle oplever smerter efter at være trådt forkert under sport eller på ujævnt underlag. Andre får gradvist smerter omkring anklen eller akillessenen i forbindelse med løb, gang eller andre aktiviteter.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring ankel, fod og underben.

Vi begynder med at vurdere, hvordan problemet er opstået, hvor smerterne sidder, og hvordan anklen fungerer. Herefter tager vi stilling til, om behandling, genoptræning eller yderligere udredning er relevant.

Hvorfor får man ondt i anklen?

Ankelleddet forbinder underbenet med foden og udsættes for betydelig belastning ved blandt andet gang, løb og sport.

Omkring anklen findes blandt andet:

• knogler
• ledbånd
• ledkapsel
• muskler
• sener
• nerver
• akillessenen

Der kan derfor være flere forskellige årsager til ankelsmerter.

Det kan blandt andet dreje sig om:

• ankelforstuvning
• irritation efter tidligere forstuvning
• overbelastning
• senegener
• problemer omkring akillessenen
• nedsat stabilitet
• akut skade
• knoglebrud
• irritation inde i selve ankelleddet

Placeringen af smerterne giver nyttig information, men er ikke alene nok til at stille en diagnose.

Hvor sidder ankelsmerterne?

Smerterne kan blandt andet sidde:

• på ydersiden af anklen
• på indersiden af anklen
• foran på anklen
• bagtil omkring akillessenen
• omkring hælen
• længere op mod underbenet

Hvor smerten sidder, og hvordan problemet er opstået, hjælper med at afgøre, hvilke strukturer vi skal undersøge nærmere.

Forstuvet ankel

En ankelforstuvning er en af de mest almindelige ankelskader.

Den opstår typisk, når foden pludselig vrides, så et eller flere af ledbåndene omkring anklen bliver strakt kraftigt eller delvist revet.

Det sker ofte, når man:

• træder forkert
• lander efter et hop
• skifter retning under sport
• løber på ujævnt underlag
• falder

Den klassiske forstuvning sker, når foden vrides indad, så ledbåndene på ydersiden af anklen bliver belastet.

Symptomer på en forstuvet ankel

Typiske symptomer kan være:

• pludselig smerte
• hævelse
• ømhed
• blå mærker
• smerter ved gang
• nedsat bevægelighed
• problemer med at støtte på foden

Hvor kraftige symptomerne er, afhænger blandt andet af skadens omfang.

En mindre forstuvning kan gøre ondt, men stadig tillade gang.

Ved en større skade kan det være meget svært eller umuligt at støtte på foden.

Forstuvning eller brud?

En kraftig ankelforstuvning og et knoglebrud kan ligne hinanden.

Det er derfor vigtigt at vurdere, om der kan være behov for røntgen efter en skade.

Mistanken om brud bliver blandt andet større ved:

• betydelige smerter
• kraftig hævelse
• tydelig ømhed direkte over knoglen
• manglende evne til at støtte på foden
• synlig fejlstilling
• større traume

Hvis anklen ser deform ud eller du efter en skade slet ikke kan støtte på foden, bør den vurderes akut.

Hvad gør man lige efter en ankelforstuvning?

I den første periode handler det blandt andet om at begrænse unødig hævelse og beskytte området.

Det kan være relevant at:

• reducere belastningen
• holde benet hævet
• anvende kompression eller støttebind
• bruge kulde kortvarigt ved behov
• begynde forsigtig bevægelse, når symptomerne tillader det

Hvor meget du kan støtte på anklen afhænger af skadens omfang.

Ved mistanke om brud bør anklen vurderes, før du forsøger at genoptage normal belastning.

Skal man holde en forstuvet ankel helt i ro?

Ikke nødvendigvis.

Når en alvorlig skade er udelukket, er målet normalt gradvist at genoptage bevægelse og belastning.

For lang tids fuldstændig inaktivitet kan blandt andet føre til:

• nedsat bevægelighed
• tab af styrke
• dårligere balance
• langsommere tilbagevenden til normal aktivitet

Belastningen skal dog øges i takt med, hvad anklen kan tolerere.

En større forstuvning kræver naturligt et langsommere forløb end en mindre skade.

Anklen bliver ved med at gøre ondt efter en forstuvning

De fleste ankelforstuvninger udvikler sig positivt.

Nogle patienter oplever dog fortsatte gener efter skaden.

Det kan blandt andet være:

• smerter
• hævelse efter aktivitet
• nedsat bevægelighed
• en følelse af instabilitet
• gentagne nye forstuvninger
• problemer med sport

Ved vedvarende symptomer kan det være relevant at undersøge, om der eksempelvis er:

• utilstrækkelig genoptræning
• fortsat ledbåndsinstabilitet
• nedsat bevægelighed
• bruskskade
• anden skade i eller omkring ankelleddet

Vedvarende ankelsmerter efter en forstuvning bør derfor ikke nødvendigvis afskrives som “bare en gammel skade”.

Ustabil ankel

Efter en ankelforstuvning kan nogle opleve, at anklen føles mindre stabil.

Det kan vise sig ved, at anklen:

• ofte giver efter
• let vrider rundt
• føles usikker på ujævnt underlag
• giver problemer ved løb og sport

Nogle har egentlig mekanisk instabilitet i ledbåndene.

Hos andre handler problemet i højere grad om nedsat styrke, balance og kontrol efter skaden.

Genoptræning spiller derfor en vigtig rolle.

Balance efter en ankelforstuvning

Når anklen bliver forstuvet, påvirkes ikke kun ledbåndene.

Evnen til at registrere fodens position og reagere hurtigt på ændringer i underlaget kan også blive påvirket.

Derfor indgår balanceøvelser ofte i genoptræningen.

Det kan blandt andet være:

• at stå på ét ben
• balance på ustabilt underlag
• gradvist mere dynamiske bevægelser
• hop og landinger
• retningsskift

Øvelserne skal tilpasses skadens fase og patientens aktivitetsniveau.

Styrketræning efter en ankelskade

Musklerne omkring ankel og underben hjælper med at stabilisere foden.

Efter en skade kan det derfor være relevant gradvist at genopbygge:

• lægstyrke
• styrke omkring ydersiden af anklen
• styrke omkring indersiden
• bevægelighed
• kontrol

Hvis målet er at vende tilbage til løb eller sport, skal træningen efterhånden ligne de krav, aktiviteten stiller til anklen.

Ankelsmerter ved løb

Ankelsmerter hos løbere kan skyldes flere forskellige problemstillinger.

Symptomerne kan blandt andet udvikle sig efter ændringer i:

• løbedistance
• tempo
• antal træningspas
• terræn
• bakker
• anden træningsbelastning

Sener og andre strukturer tilpasser sig belastning over tid.

Hvis træningsmængden øges hurtigere, end kroppen kan følge med til, kan der opstå smerter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at løb skal stoppes helt.

Ofte kan træningen justeres og derefter gradvist bygges op igen.

Smerter omkring akillessenen

Akillessenen forbinder lægmuskulaturen med hælbenet.

Det er kroppens største sene og udsættes for betydelig belastning ved blandt andet:

• gang
• løb
• hop
• sprint
• retningsskift

Problemer omkring akillessenen udvikler sig ofte gradvist.

Typiske symptomer kan være:

• smerter bag på anklen
• ømhed i senen
• morgenstivhed
• smerter i starten af aktivitet
• smerter efter træning
• fortykkelse af senen
• nedsat tolerance for løb og hop

Akillessenebetændelse eller tendinopati?

Begrebet “akillessenebetændelse” bruges ofte i daglig tale.

Ved længerevarende problemer er der dog ikke nødvendigvis tale om klassisk betændelse i senen.

Derfor bruges betegnelsen akillestendinopati ofte om vedvarende belastningsrelaterede problemer i akillessenen.

Problemet opstår typisk efter gentagen eller øget belastning.

Det ses blandt andet hos:

• løbere
• aktive motionister
• personer, der pludseligt øger aktivitetsniveauet

Behandling af problemer i akillessenen

Ved længerevarende problemer omkring akillessenen spiller gradvis træning ofte en central rolle.

Det kan blandt andet indebære:

• midlertidig tilpasning af løb og hop
• træning af lægmuskulaturen
• gradvis øgning af belastningen
• genopbygning af kapacitet til sport og aktivitet

Det er normalt ikke nødvendigt at undgå al aktivitet.

Belastningen skal i stedet tilpasses til et niveau, som senen kan håndtere.

Et længerevarende problem i akillessenen kan kræve flere måneders målrettet genoptræning.

Shockwave ved akillesseneproblemer

På klinikken tilbyder vi shockwave-behandling.

Shockwave kan anvendes ved udvalgte længerevarende seneproblemer, herunder visse tilfælde af akillestendinopati.

Det betyder ikke, at alle med smerter omkring akillessenen bør behandles med shockwave.

Vi vurderer først blandt andet:

• hvor smerten sidder
• hvor længe problemet har stået på
• aktivitetsniveau
• tidligere behandling
• senens funktion
• belastningstolerance

Shockwave vil typisk være et supplement til et samlet forløb, hvor træning og belastningsstyring fortsat har en vigtig rolle.

Læs mere om shockwave →

Pludseligt smæld i akillessenen

Hvis smerterne opstår meget pludseligt under sport eller anden kraftig aktivitet, skal man være opmærksom på, om akillessenen kan være revet over.

Ved en akillesseneruptur beskriver patienter ofte:

• et pludseligt smæld
• en følelse af at blive sparket bag på læggen
• pludselig nedsat kraft
• problemer med at gå normalt
• manglende evne til at stå på tæer

Det kræver hurtig lægelig vurdering.

En komplet akillesseneruptur skal ikke behandles som et almindeligt overbelastningsproblem.

Smerter bag på hælen

Smerter helt nede ved akillessenens fæste på hælen kan være en anden problemstilling end smerter længere oppe i senen.

Nogle har irritation omkring akillessenens fæste.

Andre kan have en knogleudvækst på bagsiden af hælen, som kaldes Haglunds hæl.

Det kan blandt andet give:

• smerter bag på hælen
• lokal ømhed
• irritation fra sko
• rødme
• hævelse
• smerter når akillessenen belastes

Fodtøj kan have stor betydning for symptomerne ved denne type problem.

Smerter foran på anklen

Smerter foran i ankelleddet kan blandt andet komme ved bevægelser, hvor anklen bøjes kraftigt.

Det kan eksempelvis mærkes ved:

• squat
• trappegang
• løb
• sport
• dybe bevægelser i anklen

Problemet kan have flere forskellige årsager.

Tidligere ankelforstuvninger kan blandt andet give irritation eller skade inde i selve ankelleddet.

Hvis symptomerne fortsætter, kan yderligere undersøgelse være relevant.

Bruskskade efter ankelforstuvning

En kraftig forvridning kan i nogle tilfælde også påvirke brusken inde i ankelleddet.

Det kan blandt andet give:

• vedvarende smerter
• smerter ved belastning
• symptomer ved yderstillinger
• hævelse efter aktivitet

Hvis smerterne bliver ved efter en ellers forventet opheling af en ankelforstuvning, bør problemstillingen derfor vurderes på ny.

Sundhed.dk anbefaler netop yderligere vurdering ved vedvarende smerter efter en ankelforstuvning.

Hvordan undersøger en kiropraktor ankelsmerter?

Undersøgelsen begynder med en samtale om symptomerne.

Vi spørger blandt andet til:

• hvor smerterne sidder
• hvordan problemet begyndte
• om der har været et vrid eller fald
• om anklen hævede
• om der kom blå mærker
• om du kunne fortsætte med at gå
• hvilke aktiviteter der provokerer symptomerne
• om du tidligere har forstuvet anklen
• om anklen føles ustabil
• hvilken sport eller aktivitet du ønsker at vende tilbage til

Derefter undersøger vi anklen og de omkringliggende områder.

Klinisk undersøgelse af anklen

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte vurdering af:

• bevægelighed
• hævelse
• områder med ømhed
• ledbånd
• relevante sener
• styrke
• balance
• gang
• funktion på ét ben

Efter en akut skade vurderer vi desuden, om fundene giver mistanke om knoglebrud eller anden skade, som kræver billeddiagnostik.

Vi undersøger også fod og underben

Anklen fungerer sammen med både foden og resten af benet.

Ved længerevarende symptomer kan det derfor være relevant også at vurdere:

• fodens bevægelighed
• lægmuskulaturen
• knæ og hofte ved relevante problemstillinger
• balance og kontrol
• gang eller løb

Formålet er at finde de faktorer, der faktisk har betydning for patientens funktion.

Skal ankelsmerter røntgenundersøges?

Ikke alle ankelsmerter kræver røntgen.

Ved gradvist opståede belastningsproblemer er røntgen sjældent første skridt.

Efter en akut skade kan røntgen derimod være relevant, hvis der er mistanke om knoglebrud.

Det gælder blandt andet ved:

• betydelig ømhed direkte over knoglen
• manglende evne til at støtte
• kraftig hævelse
• tydelig deformitet
• større traume

På Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har vi mulighed for røntgenundersøgelse, når der er en faglig indikation.

Læs mere om røntgenundersøgelse →

Hvornår er MR- eller ultralydsscanning relevant?

Ved almindelige ankelforstuvninger er scanning som regel ikke nødvendig.

Ultralyd eller MR kan blive relevant ved blandt andet:

• mistanke om større seneskade
• vedvarende symptomer
• mistanke om bruskskade
• atypisk udvikling
• behov for nærmere vurdering af ledbånd eller andre bløddele

Behovet vurderes individuelt.

Behandling af ankelsmerter

Behandlingen afhænger af årsagen.

Ved problemer fra bevægeapparatet kan et forløb blandt andet bestå af:

• rådgivning
• tilpasning af belastning
• bevægelighedstræning
• styrketræning
• balanceøvelser
• gradvis tilbagevenden til aktivitet
• manuel behandling

Ved en akut større skade kan immobilisering, ortopædkirurgisk vurdering eller anden behandling være nødvendig.

Vi begynder derfor med diagnosen frem for med en bestemt behandlingsteknik.

Manuel behandling af anklen

Nedsat bevægelighed kan forekomme efter en ankelforstuvning eller længere tids smerter.

Manuel behandling og mobilisering kan i nogle tilfælde indgå som supplement til genoptræningen.

Det kan blandt andet være rettet mod:

• ankelleddets bevægelighed
• relevante led i foden
• muskler og blødt væv

Manuel behandling står dog sjældent alene.

Ved tilbagevendende ankelforstuvninger vil balance, styrke og gradvis sportsrelateret træning ofte være mindst lige så vigtigt.

Øvelser ved ankelsmerter

Øvelserne afhænger af problemstillingen.

De kan blandt andet have fokus på:

• bevægelighed
• lægstyrke
• styrke omkring ankel og fod
• balance
• kontrol
• hop
• landinger
• retningsskift

En person, der ønsker at kunne gå almindeligt igen, har andre krav end en håndboldspiller, som skal tilbage til hurtige retningsskift.

Derfor tilpasses træningen til patientens mål.

Hvornår kan man begynde at løbe igen?

Det afhænger af skaden.

Før tilbagevenden til løb vil vi blandt andet se på:

• gang uden væsentlige symptomer
• bevægelighed
• styrke
• balance
• evnen til at belaste anklen
• hvordan anklen reagerer efter aktivitet

Løb introduceres typisk gradvist.

Ved sport med hop og retningsskift kræves yderligere progression efter almindelig løb.

Forebyggelse af nye ankelforstuvninger

Har du tidligere forstuvet anklen, er risikoen for en ny forstuvning større.

Forebyggelse kan blandt andet bestå af:

• balanceøvelser
• styrketræning
• gradvis sportsrelateret træning
• eventuelt tape eller ankelstøtte ved højrisikoaktiviteter

Særligt efter gentagne skader bør genoptræningen fortsætte længere end blot til det tidspunkt, hvor de værste smerter er væk.

Hvornår bør ankelsmerter undersøges?

Det kan være relevant at få problemet vurderet, hvis:

• smerterne bliver ved
• anklen hæver gentagne gange
• du har svært ved at gå normalt
• bevægeligheden er reduceret
• anklen føles ustabil
• du forstuver anklen gentagne gange
• smerterne påvirker sport eller arbejde
• problemet opstod efter en skade

Ved vedvarende problemer efter en forstuvning kan det være vigtigt at vurdere, om der er andre skader end selve ledbåndsforstuvningen.

Hvornår skal du søge akut hjælp efter en ankelskade?

Du bør søge akut lægelig vurdering ved mistanke om knoglebrud.

Det gælder særligt ved:

• tydelig fejlstilling
• meget kraftig hævelse
• udtalte smerter
• manglende evne til at stå eller gå på foden
• større traume

Disse symptomer kan være vanskelige at skelne fra en kraftig forstuvning uden en undersøgelse.

Rød, varm og hævet ankel uden skade

En akut rød, varm og hævet ankel uden et tydeligt traume bør vurderes lægeligt.

Det gælder særligt, hvis der samtidig er:

• feber
• sygdomsfølelse
• stærke smerter
• hurtigt tiltagende hævelse

Her kan der være tale om andet end et almindeligt problem fra muskler, sener og led.

Et enkelt akut hævet led kræver derfor en anden vurdering end en typisk belastningsskade.

Hvor lang tid varer ankelsmerter?

Det afhænger helt af årsagen.

En mindre ankelforstuvning kan udvikle sig hurtigt positivt.

En større ledbåndsskade kan kræve væsentligt længere genoptræning.

Et længerevarende problem omkring akillessenen kan tage flere måneder.

Derfor følger vi blandt andet udviklingen i:

• smerter
• hævelse
• bevægelighed
• styrke
• balance
• gang
• sport og anden aktivitet

Hvis udviklingen ikke er som forventet, revurderer vi problemstillingen.

Kiropraktor ved ankelsmerter i Kolding

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring ankel, fod og resten af bevægeapparatet.

Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.

Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.

Ved ankelsmerter forsøger vi først at afklare, om problemet eksempelvis skyldes en tidligere forstuvning, et belastningsproblem, en seneproblematik eller en akut skade.

På den baggrund vurderer vi, om behandling og genoptræning hos os er relevant, eller om røntgen eller anden udredning bør være næste skridt.

Bestil tid ved ankelsmerter

Har du vedvarende smerter i anklen, problemer efter en tidligere forstuvning eller en ankel, der føles ustabil, kan du bestille tid til en undersøgelse.

Vi vurderer bevægelighed, styrke, balance og funktion og taler med dig om et relevant videre forløb.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt dansk sundhedsfaglig information om ankelskader, ankelforstuvninger, akillesseneproblemer og akillesseneruptur fra Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk.