Smerter omkring bækkenet kan mærkes nederst i ryggen, omkring balderne, ved korsbenet, i lysken eller fortil omkring kønsbenet.
For nogle opstår smerterne efter en bestemt belastning eller skade. Hos andre udvikler de sig gradvist eller kommer tilbage gennem længere tid.
Bækkenområdet ligger tæt på både lænd og hofter, og symptomer fra disse områder kan ligne hinanden. Derfor er det ikke altid muligt ud fra smerternes placering alene at afgøre, hvor problemet kommer fra.
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter omkring bækken, lænd, hofte og det øvrige bevægeapparat.
Vi begynder med en grundig undersøgelse og vurderer herefter, hvilken behandling, rådgivning eller yderligere udredning der kan være relevant.
Hvad består bækkenet af?
Bækkenet består af flere knogler, som tilsammen danner en ring mellem rygsøjlen og benene.
Bagtil forbindes korsbenet med hoftebenene gennem to sacroiliacaled – ofte kaldet SI-leddene.
Fortil mødes bækkenets to sider ved symfysen omkring kønsbenet.
Bækkenet har blandt andet til opgave at overføre belastning mellem overkroppen og benene, når vi:
- går
- løber
- står
- løfter
- rejser os
- bevæger os fra side til side
Omkring bækkenet findes desuden mange muskler, sener og ledbånd, som arbejder sammen med både hofter og lænd.
Det er derfor naturligt, at problemer fra disse områder kan overlappe.
Hvor kan bækkensmerter sidde?
Bækkensmerter kan opleves forskellige steder.
Det kan blandt andet være:
- nederst i ryggen
- omkring korsbenet
- i den ene eller begge balder
- omkring SI-leddene
- på siden af bækkenet
- i lysken
- fortil ved kønsbenet
- omkring hofterne
- ned mod låret
Placeringen kan give vigtig information, men er sjældent nok til at stille en diagnose.
Smerter omkring SI-leddet
SI-leddene sidder mellem korsbenet og de to hofteben.
De bevæger sig kun relativt lidt, men er med til at overføre belastning mellem rygsøjlen og benene.
Smerter omkring området kan typisk mærkes:
- lavt i ryggen
- på den ene side af korsbenet
- omkring den øverste del af balden
- eventuelt med smerter længere ned i balden eller låret
Patienter omtaler ofte sådanne symptomer som et “låst SI-led” eller et “skævt bækken”.
Det er dog ikke nødvendigvis en præcis beskrivelse af, hvad der foregår.
Er bækkenet gået skævt?
Det er meget almindeligt at opleve en fornemmelse af, at kroppen eller bækkenet føles skævt.
Det kan blandt andet skyldes:
- smerter
- ændret muskelspænding
- ændret bevægemønster
- at man aflaster den ene side
- nedsat bevægelighed
Det betyder ikke nødvendigvis, at bækkenknoglerne fysisk har flyttet sig ud af deres normale position.
Vi tager derfor ikke udgangspunkt i, at bækkenet skal “sættes på plads”.
Vi undersøger i stedet funktion, bevægelse, belastning og de symptomer, patienten oplever.
Kan SI-leddet give smerter?
SI-leddene kan være en mulig kilde til smerter omkring bækkenet.
Men det kan være vanskeligt med sikkerhed at afgøre, om smerterne stammer fra selve SI-leddet.
En enkelt undersøgelsestest er ikke tilstrækkelig.
Vi vurderer derfor problemstillingen ud fra en kombination af:
- sygehistorien
- placeringen af smerterne
- bevægelse
- funktion
- flere relevante provokationstests
- undersøgelse af lænd og hofte
Det reducerer risikoen for at forklare alle smerter omkring balden med SI-leddet.
Bækkensmerter eller lændesmerter?
Der er betydeligt overlap mellem smerter fra lænden og smerter omkring bækkenet.
Lændesmerter kan blandt andet mærkes omkring:
- nederste del af ryggen
- korsbenet
- balderne
Hvis en nerve fra lænden er påvirket, kan der desuden forekomme symptomer længere ned i benet.
Det kan være:
- udstrålende smerter
- prikken
- snurren
- følelsesløshed
- nedsat kraft
Hvis symptomerne tyder på, at lænden eller en nerverod kan være involveret, undersøger vi dette som en del af vurderingen.
Læs mere om iskias og nerverodspåvirkning →
Bækkensmerter eller hoftesmerter?
Problemer fra hofteleddet kan også opleves som smerter omkring bækkenet.
Særligt smerter i:
- lysken
- forsiden af låret
- området omkring hoften
kan gøre det relevant at undersøge selve hofteleddet.
Ved undersøgelsen ser vi blandt andet på hoftens bevægelighed og forsøger at vurdere, om smerterne bedst forklares af hofte, lænd, bækken eller andre omkringliggende strukturer.
Smerter omkring balden
Smerter i baldeområdet behøver ikke komme fra ét bestemt led.
Området indeholder blandt andet:
- sædemuskler
- sener
- SI-led
- nerver
- strukturer fra hofte og lænd
Derfor kan flere forskellige problemstillinger give næsten samme placering af smerterne.
Det er også muligt, at flere områder bidrager samtidig.
Vi forsøger derfor at undgå at stille diagnosen alene ud fra, hvor patienten peger.
Hvordan undersøger en kiropraktor bækkensmerter?
Undersøgelsen begynder med en samtale om symptomerne.
Vi spørger blandt andet til:
- hvor smerterne sidder
- hvornår de begyndte
- om der har været en skade
- hvad der forværrer symptomerne
- hvad der lindrer
- om smerterne går ned i benet
- om du oplever føleforstyrrelser
- hvordan gang og aktivitet påvirkes
- om du samtidig har lænde- eller hoftesmerter
- om symptomerne er værst efter aktivitet eller hvile
- hvordan problemet påvirker arbejde og dagligdag
Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.
Klinisk undersøgelse af bækkenområdet
Undersøgelsen kan blandt andet omfatte vurdering af:
- bevægelse af lænden
- hofteleddets bevægelighed
- gangfunktion
- balance og ét-bens stand
- muskelfunktion
- relevante områder med ømhed
- bevægelser, der fremkalder symptomerne
- provokation af SI-led og omkringliggende strukturer
Vi kombinerer flere fund frem for at basere vurderingen på én enkelt test.
Neurologisk undersøgelse
Hvis smerterne går ned i benet eller ledsages af prikken, føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse, kan en neurologisk undersøgelse være relevant.
Her kan vi blandt andet undersøge:
- muskelkraft
- reflekser
- følesans
- gangfunktion
- tegn på påvirkning af en nerverod
Det hjælper med at afgøre, om symptomerne kan komme fra en nerve i lænden frem for selve bækkenområdet.
Skal bækkensmerter røntgenundersøges?
Ikke alle bækkensmerter kræver røntgen.
Ved mange almindelige problemer fra bevægeapparatet er sygehistorien og den kliniske undersøgelse et naturligt første skridt.
Røntgen kan blandt andet være relevant ved:
- større traume
- mistanke om knoglebrud
- mistanke om slidforandringer i hofteleddet
- bestemte længerevarende problemstillinger
- mistanke om anden underliggende sygdom
Behovet vurderes individuelt.
Læs mere om røntgenundersøgelse →
Hvornår kan MR-scanning være relevant?
MR-scanning foretages heller ikke rutinemæssigt ved almindelige bækkensmerter.
Det kan være relevant, hvis symptomer og undersøgelsesfund giver mistanke om en problemstilling, som kræver nærmere billeddiagnostik.
Det kan eksempelvis være ved mistanke om:
- inflammatorisk sygdom
- bestemte knogle- eller bløddelsproblemer
- nerverodspåvirkning
- et atypisk eller vedvarende forløb
Billeddiagnostik bør altid vurderes sammen med patientens symptomer og den kliniske undersøgelse.
Behandling af bækkensmerter
Behandlingen afhænger af, hvad undersøgelsen viser.
Ved problemer fra bevægeapparatet kan et forløb blandt andet bestå af:
- rådgivning
- tilpasning af aktivitet
- øvelser
- gradvis styrketræning
- manuel behandling
- mobilisering
- behandling af relevante muskler og blødt væv
Det er ikke alle bækkensmerter, der har behov for manuel behandling.
Ved længerevarende problemer vil fysisk aktivitet, styrke og gradvis belastning ofte spille en vigtig rolle.
Manuel behandling af bækkenområdet
Manuel behandling kan anvendes hos udvalgte patienter, når undersøgelsen peger på, at det kan være relevant.
Det kan blandt andet være behandling rettet mod:
- lænd
- hofte
- omkringliggende muskler
- relevante led
Vi ser ikke manuel behandling som en metode til at “rette et skævt bækken”.
Målet er i stedet at påvirke smerter og funktion som en del af et samlet behandlingsforløb.
Øvelser ved bækkensmerter
Øvelser kan være relevante ved mange typer smerter omkring bækkenet.
De kan blandt andet have fokus på:
- styrke omkring hofter og bækken
- baldemuskulatur
- bevægelse
- kontrol
- balance
- gradvis belastning
Hvilke øvelser der giver mening, afhænger af patientens problemstilling.
Der findes derfor ikke ét standardprogram for alle med bækkensmerter.
Skal man holde sig i ro?
Ved almindelige mekaniske problemer omkring lænd og bækken er længerevarende total inaktivitet sjældent målet.
Det kan være relevant midlertidigt at reducere aktiviteter, som tydeligt provokerer symptomerne.
Derefter forsøger vi gradvist at øge belastningen igen.
Det konkrete råd afhænger dog af diagnosen.
Graviditetsrelaterede bækkensmerter er eksempelvis en problemstilling, hvor belastningen i nogle tilfælde skal reduceres mere målrettet.
Bækkensmerter under graviditet
Smerter omkring bækkenet er almindelige under graviditet.
Graviditetsrelaterede bækkensmerter kan sidde:
- bagtil omkring SI-leddene
- omkring korsbenet
- fortil ved symfysen
- i lysken
- ned mod lårene
Smerterne opstår ofte ved belastning.
Det kan eksempelvis være ved:
- gang
- trappegang
- at vende sig i sengen
- at rejse sig
- at komme ind og ud af en bil
- længere tid stående
Symptomerne kan variere fra lette gener til betydelige smerter, der begrænser den gravides daglige funktion.
“Bækkenløsning” under graviditet
Tidligere blev betegnelsen bækkenløsning ofte brugt om betydelige bækkensmerter under graviditet.
I dag bruges oftere betegnelsen graviditetsrelaterede bækkensmerter.
Det skyldes blandt andet, at smerterne ikke nødvendigvis betyder, at bækkenet er unormalt løst eller ustabilt.
Under en graviditet sker der naturlige hormonelle og mekaniske forandringer i kroppen, og hos nogle giver disse forandringer betydelige smerter.
Hvad kan man gøre ved graviditetsrelaterede bækkensmerter?
Ved graviditetsrelaterede bækkensmerter er rådgivning og tilpasning af belastning væsentligt.
Det kan blandt andet være relevant at:
- reducere aktiviteter, der tydeligt øger smerterne
- undgå unødigt store og asymmetriske bevægelser
- tage kortere skridt
- tilpasse arbejdsbelastningen
- anvende individuelt tilpassede øvelser
- fortsætte fysisk aktivitet inden for et niveau, der kan tolereres
Ved betydelige smerter eller funktionsbegrænsning bør problemet drøftes med egen læge, jordemoder eller relevant sundhedsprofessionel.
Sværere graviditetsrelaterede bækkensmerter kan have behov for et særligt tilrettelagt forløb.
Forsvinder bækkensmerter efter graviditeten?
Hos langt de fleste aftager graviditetsrelaterede bækkensmerter efter fødslen.
For nogle fortsætter symptomerne dog gennem længere tid.
Hvis betydelige bækken- eller rygsmerter fortsætter måneder efter fødslen, kan det være relevant at undersøge problemet nærmere og overveje andre mulige forklaringer.
Bækkensmerter og rygsøjlegigt
Ikke alle længerevarende smerter omkring SI-led og lænd skyldes mekaniske problemer.
Inflammatoriske gigtsygdomme som spondylartrit kan blandt andet give smerter omkring ryg og bækken.
Et mere inflammatorisk smertemønster kan blandt andet være:
- symptomer begyndt i yngre alder
- gradvis udvikling
- udtalt morgenstivhed
- smerter om natten
- bedring ved bevægelse
- mindre bedring ved hvile
- længerevarende symptomer
Hvis symptomerne giver mistanke om inflammatorisk sygdom, er lægelig udredning relevant.
Det er ikke en problemstilling, der alene bør håndteres som et mekanisk “SI-ledsproblem”.
Bækkensmerter efter fald eller ulykke
Smerter efter et større traume skal vurderes anderledes end gradvist opståede gener.
Bækkenbrud kan blandt andet opstå:
- efter større trafikulykker
- efter fald fra højde
- hos ældre efter et mere almindeligt fald, særligt ved knogleskørhed
Typiske symptomer kan være:
- betydelige smerter
- smerter ved belastning
- svært ved at gå
- ømhed
- hævelse eller blå mærker efter større skade
Ved mistanke om bækkenbrud skal patienten vurderes lægeligt.
Hvornår skal du søge akut hjælp efter en skade?
Søg akut vurdering efter et større traume, hvis du har:
- meget kraftige bækken- eller hoftesmerter
- svært ved eller manglende evne til at stå på benene
- betydelig blødning eller hævelse
- tydelig deformitet
- påvirket almentilstand
Større bækkenbrud kan være alvorlige og kan samtidig være forbundet med skader på andre strukturer i kroppen.
Bækkensmerter med feber eller sygdomsfølelse
Smerter omkring bækkenet sammen med feber eller markant påvirket almentilstand bør vurderes lægeligt.
Det gælder blandt andet ved:
- feber
- uforklarligt vægttab
- betydelige natlige smerter uden sammenhæng med bevægelse
- markant sygdomsfølelse
- hurtigt forværrede symptomer
Sådanne symptomer passer ikke nødvendigvis med et almindeligt problem fra bevægeapparatet.
Bækkensmerter med problemer fra benene
Hvis bækkensmerterne ledsages af neurologiske symptomer, skal vi overveje, om problemet kommer fra lænden eller nervesystemet.
Det kan blandt andet være:
- kraftnedsættelse
- følelsesløshed
- vedvarende prikken
- smerter langt ned i benet
Ved problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse skal der søges akut lægelig hjælp.
Hvor lang tid varer bækkensmerter?
Det afhænger af årsagen.
Et almindeligt belastningsrelateret problem kan udvikle sig positivt relativt hurtigt.
Længerevarende smerter kan kræve et længere forløb med gradvis øgning af aktivitet og styrke.
Graviditetsrelaterede bækkensmerter følger et helt andet forløb og bedres hos langt de fleste efter graviditeten.
Derfor giver det ikke mening at give alle med “bækkensmerter” den samme prognose.
Vi ser blandt andet på:
- diagnosen
- symptomernes varighed
- funktion
- gang
- belastningstolerance
- udviklingen over tid
Kiropraktor ved bækkensmerter i Kolding
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter omkring bækken, SI-led, lænd, hofte og det øvrige bevægeapparat.
Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.
Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.
Ved bækkensmerter forsøger vi først at finde ud af, hvilket område symptomerne sandsynligvis stammer fra.
Det er vigtigt, fordi smerter fra lænd, hofte, SI-led og omkringliggende muskler kan ligne hinanden.
På baggrund af undersøgelsen vurderer vi, om behandling hos os er relevant, eller om yderligere udredning vil være et bedre næste skridt.
Bestil tid ved bækkensmerter
Har du vedvarende smerter omkring bækken, korsben eller balde, eller påvirker symptomerne din gang og daglige aktivitet, kan du bestille tid til en undersøgelse.
Vi undersøger relevante områder omkring bækken, lænd og hofter og taler med dig om, hvad der kan være et relevant videre forløb.
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding
Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk
Fagligt ansvar for indholdet
Fagligt indhold udgivet af:
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fagligt ansvarlig:
Rasmus G. Jørgensen
Kiropraktor og ejer af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Faglig kvalitetssikring:
Jørgen Houe
Kiropraktor og grundlægger af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Senest opdateret:
15. September 2026
Faglige kilder
Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt relevant dansk sundhedsfaglig information om bækken-, hofte- og lændesmerter, SI-led, graviditetsrelaterede bækkensmerter og inflammatoriske ryglidelser fra Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk.
