Muscle Energy Technique – ofte forkortet MET – er en manuel behandlingsteknik, hvor patienten aktivt spænder bestemte muskler mod en kontrolleret modstand fra behandleren.
Teknikken kan anvendes ved udvalgte problemer fra muskler og led og adskiller sig fra mere passive behandlinger ved, at patienten selv deltager aktivt under behandlingen.
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding kan MET indgå som en del af behandlingen, når undersøgelsen viser, at teknikken er relevant.
MET står sjældent alene. Den kan kombineres med blandt andet øvelser, mobilisering, manipulation, bløddelsbehandling og rådgivning.
Hvad er Muscle Energy Technique?
Muscle Energy Technique er en manuel behandlingsmetode, hvor behandleren placerer et led eller en muskel i en bestemt position.
Patienten bliver derefter bedt om at spænde en bestemt muskel eller muskelgruppe mod behandlerens modstand.
Kontraktionen holdes typisk i nogle sekunder.
Derefter slapper patienten af, og området kan eventuelt bevæges lidt længere eller behandlingen gentages.
Teknikken kan tilpasses:
- forskellige muskler
- forskellige led
- patientens styrke
- smerteniveau
- graden af bevægelighed
MET er derfor ikke én enkelt standardøvelse.
Det er en gruppe manuelle teknikker, som kan anvendes på forskellige måder.
Hvordan foregår MET?
Et typisk forløb kan eksempelvis være:
- Kiropraktoren placerer området i en kontrolleret position.
- Patienten bliver bedt om at spænde en bestemt muskel.
- Kiropraktoren yder en passende modstand.
- Muskelkontraktionen holdes kortvarigt.
- Patienten slapper af.
- Området bevæges eventuelt forsigtigt videre.
- Proceduren kan gentages nogle få gange.
Behandlingen foregår kontrolleret og med relativt lav kraft.
Det er ikke meningen, at patienten skal presse maksimalt mod behandleren.
Hvorfor hedder det Muscle Energy Technique?
Navnet kommer af, at behandlingen bruger patientens egen muskelaktivitet.
I modsætning til en helt passiv behandling er patienten derfor aktivt involveret.
Det er patientens muskelkontraktion, som bruges som en del af teknikken.
Det betyder dog ikke, at MET “frigiver energi” i kroppen i en alternativ eller energetisk betydning.
Begrebet henviser ganske enkelt til den aktive muskelkontraktion.
Hvad kan MET bruges til?
MET kan anvendes ved udvalgte problemer, hvor der blandt andet er:
- smerter
- muskelømhed
- nedsat bevægelighed
- en følelse af stivhed
- behov for en mere gradvis manuel behandling
Teknikken kan eksempelvis anvendes omkring:
- nakke
- skulder
- ryg
- lænd
- bækken
- hofte
- ben
Om MET giver mening afhænger af den konkrete problemstilling.
Vi bruger ikke teknikken alene fordi et område føles “stramt”.
MET ved nakkesmerter
MET kan anvendes ved nogle former for nakkesmerter.
Det kan eksempelvis være hos patienter med:
- muskelømhed
- nedsat bevægelighed
- smerter ved bestemte bevægelser
- en følelse af stivhed
Teknikken kan være relevant, hvis vi ønsker en mere gradvis behandling, hvor patienten selv deltager aktivt.
MET kan blandt andet kombineres med:
- øvelser
- mobilisering
- bløddelsbehandling
- rådgivning om aktivitet
- styrketræning
MET bør ikke betragtes som en behandling, der alene løser alle nakkesmerter.
MET ved hold i nakken
Ved akut nakkestivhed kan området være meget følsomt.
Nogle patienter ønsker heller ikke manipulation, når nakken gør meget ondt.
Her kan en mere gradvis manuel teknik som MET i enkelte tilfælde være relevant.
Det afhænger blandt andet af:
- smerteintensitet
- bevægelighed
- patientens præferencer
- undersøgelsesfund
Hos andre vil almindelig bevægelse, mobilisering eller rådgivning være tilstrækkeligt.
MET ved skuldersmerter
Omkring skulderen findes en lang række muskler, som styrer både selve skulderleddet og skulderbladet.
MET kan anvendes ved udvalgte problemer, hvor muskelspænding eller bevægelighed vurderes at være en relevant del af problemstillingen.
Det kan eksempelvis være omkring:
- rotator cuff
- skulderblad
- brystkasse
- nakke
Men skuldersmerter kan også skyldes:
- senegener
- frossen skulder
- artrose
- akut skade
- problemer med udgangspunkt i nakken
Derfor kommer diagnosen før valg af behandlingsteknik.
MET ved rygsmerter
MET kan anvendes omkring rygsøjlen ved udvalgte patienter.
Teknikken kan blandt andet bruges i områder, hvor patienten oplever:
- stivhed
- muskelømhed
- begrænset bevægelse
- smerter ved bestemte bevægelser
Ved længerevarende rygsmerter vil den aktive del af behandlingen dog ofte være mindst lige så vigtig.
Det kan blandt andet være:
- fysisk aktivitet
- styrketræning
- bevægelse
- gradvis belastning
MET kan derfor være et supplement til et bredere behandlingsforløb.
MET ved lændesmerter
Muscle Energy Technique bruges også ved lændesmerter.
Her kan patienten eksempelvis arbejde aktivt mod behandlerens modstand med muskler omkring:
- lænd
- bækken
- hofte
Teknikken kan hos nogle give en kortvarig ændring i smerte eller bevægelighed.
Forskningen viser dog ikke, at MET alene er en særlig effektiv behandling af alle lændesmerter.
Ved uspecifikke lændesmerter vil fysisk aktivitet, træning og rådgivning ofte være centrale elementer.
MET ved bækkensmerter
MET forbindes ofte med behandling af bækken og SI-led.
Det er vigtigt at være præcis her.
Teknikken bruges ikke til at “rette et skævt bækken” eller flytte bækkenknogler permanent tilbage på plads.
Patienter kan godt føle sig skæve, stive eller asymmetriske.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at bækkenet anatomisk står forkert.
MET kan derimod bruges som en kontrolleret manuel teknik til at arbejde med:
- bevægelse
- muskelaktivitet
- smerter
- funktion
Kan MET rette et skævt bækken?
Det er ikke sådan, vi beskriver behandlingen.
Det er meget almindeligt at have små anatomiske forskelle mellem højre og venstre side.
Det er også almindeligt at stå eller bevæge sig lidt asymmetrisk.
Disse forskelle betyder ikke nødvendigvis, at noget skal korrigeres.
MET kan ændre:
- hvordan et område føles
- bevægelighed
- muskelaktivitet
- smerte
Men vi lover ikke, at teknikken permanent “retter bækkenet ind”.
MET ved hoftesmerter
MET kan også anvendes omkring hoften.
Det kan eksempelvis være i forbindelse med:
- nedsat bevægelighed
- muskelømhed
- spændinger omkring hofte og balde
Patienten kan blandt andet arbejde med muskler omkring:
- hoftebøjere
- baldemuskler
- indersiden af låret
- bagsiden af låret
Hvis smerterne kommer fra eksempelvis hofteartrose eller en længerevarende senelidelse, er MET dog kun én mulig del af et større behandlingsforløb.
MET ved spændte muskler
Nogle patienter beskriver deres muskler som:
- stramme
- spændte
- hårde
- korte
MET kan give en oplevelse af, at området bliver lettere at bevæge efter behandlingen.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at en muskel fysisk er blevet permanent længere.
Følelsen af spænding kan påvirkes af blandt andet:
- smerter
- træthed
- belastning
- stress
- nervøs system-aktivitet
- bevægelsesvaner
Vi bruger derfor MET til at arbejde med symptomer og funktion frem for at love, at vi “forlænger forkortede muskler”.
Post-isometric relaxation
En af de mest kendte varianter af MET beskrives som post-isometric relaxation.
Her udfører patienten først en kontrolleret muskelkontraktion.
Efter kontraktionen slapper patienten af.
I denne fase kan behandleren eventuelt bevæge området lidt længere.
Teknikken anvendes blandt andet med det formål at arbejde med bevægelighed.
Det er dog ikke nødvendigt at forklare effekten som en permanent ændring i musklens længde.
Den umiddelbare ændring kan også hænge sammen med ændret tolerance for bevægelse.
Reciprocal inhibition
En anden MET-tilgang bygger på, at patienten aktiverer en muskelgruppe modsat den muskel, man ønsker at påvirke.
Dette beskrives ofte med begrebet reciprocal inhibition.
I praksis betyder det, at man bruger en aktiv muskelkontraktion som del af den manuelle teknik.
Hvor relevant denne variant er, afhænger af det område og problem, vi arbejder med.
Er MET udstrækning?
Ikke helt.
MET kan minde om udstrækning, fordi teknikken ofte bruges til at arbejde med bevægelighed.
Forskellen er, at patienten aktivt spænder musklerne mod modstand under behandlingen.
Ved almindelig passiv udspænding holder man typisk blot musklen i en strakt position.
MET kombinerer derfor aktiv muskelkontraktion med manuel positionering.
Er MET manipulation?
Nej.
Ved manipulation udfører behandleren en hurtig, kontrolleret manuel impuls af et led.
Ved MET er bevægelserne typisk langsommere, og patienten spænder selv aktivt musklerne.
Der kommer derfor normalt heller ikke et karakteristisk “knæk”.
MET kan være relevant for patienter, som:
- foretrækker en mere gradvis teknik
- ikke ønsker manipulation
- har en problemstilling, hvor manipulation ikke vurderes nødvendig
Er MET mobilisering?
MET og mobilisering er heller ikke helt det samme.
Ved mobilisering bevæger behandleren typisk et led passivt og gentagne gange.
Ved MET skaber patienten selv en muskelkontraktion mod behandlerens modstand.
De to teknikker kan dog kombineres i samme behandlingsforløb.
MET eller bløddelsbehandling?
Ved bløddelsbehandling arbejder behandleren primært manuelt med:
- muskler
- sener
- fascier
- andet blødt væv
Ved MET deltager patienten aktivt gennem muskelkontraktioner.
Begge kan anvendes ved muskelrelaterede smerter og nedsat bevægelighed.
Valget afhænger af den konkrete problemstilling og patientens præferencer.
Læs mere om bløddelsbehandling →
MET eller triggerpunktbehandling?
Triggerpunktbehandling fokuserer typisk på lokale ømme områder i muskler.
MET arbejder mere med aktiv muskelkontraktion og bevægelse.
Der kan være overlap mellem de problemer, hvor teknikkerne bruges, men de er ikke det samme.
Vi vælger behandling efter symptomer og funktion frem for alene efter, om der findes et ømt punkt.
Læs mere om triggerpunktbehandling →
MET eller dry needling?
Ved dry needling anvendes tynde sterile nåle i udvalgte muskler.
MET kræver ingen nåle.
Patienten deltager i stedet aktivt ved at spænde musklen mod modstand.
For patienter, der ikke ønsker nåle, kan MET derfor være en mulig manuel behandlingsmetode.
Det betyder ikke nødvendigvis, at den ene metode er mere effektiv end den anden.
Gør MET ondt?
MET er normalt en relativt skånsom teknik.
Patienten skal typisk spænde med moderat kraft.
Behandlingen behøver ikke gøre ondt for at have en mulig effekt.
Hvis området er meget irriteret, kan vi:
- reducere kraften
- ændre positionen
- vælge en anden teknik
- helt undlade MET
Behandlingen tilpasses patientens symptomer.
Hvor hårdt skal man spænde?
Der er normalt ingen grund til at spænde maksimalt.
Ofte anvendes kun en del af patientens maksimale muskelkraft.
Formålet er at skabe en kontrolleret kontraktion – ikke at vinde en styrkekonkurrence med behandleren.
For stor kraft kan gøre behandlingen unødigt ubehagelig.
Hvordan har man det efter MET?
Nogle oplever efter behandlingen:
- lettere bevægelse
- mindre stivhed
- mindre muskelspænding
- mindre smerte
Andre mærker kun en mindre forskel.
Der kan også forekomme lidt ømhed bagefter.
Det vigtigste er ikke nødvendigvis den umiddelbare følelse efter behandlingen.
Vi vurderer også, om patienten samlet set fungerer bedre.
Virker Muscle Energy Technique?
Der findes forskning på MET ved blandt andet nakke- og lændesmerter.
Resultaterne tyder på, at teknikken kan have en mulig effekt på smerter og bevægelighed hos nogle patienter.
Dokumentationen er dog ikke så stærk, at MET bør betragtes som en nødvendig eller overlegen behandling ved alle muskuloskeletale problemer.
Ved flere problemstillinger ser MET ud til at fungere bedst som en del af et kombineret behandlingsforløb.
Vi bruger derfor teknikken som et muligt supplement og ikke som en universalløsning.
MET ved nakkesmerter – hvad viser forskningen?
Forskning på uspecifikke nakkesmerter tyder på, at MET kan være forbundet med mindre smerte og bedre funktion.
Resultaterne ser især lovende ud, når teknikken kombineres med andre behandlinger.
Forskningskvaliteten er dog varierende.
Det betyder, at vi ikke kan sige, at alle med nakkesmerter bør have MET.
Teknikken kan overvejes som én af flere muligheder.
MET ved lændesmerter – hvad viser forskningen?
Ved uspecifikke lændesmerter er dokumentationen mere begrænset.
Nogle studier viser en mindre reduktion i smerter.
Der er derimod ikke tydelig dokumentation for en væsentlig forbedring af funktionsnedsættelse sammenlignet med andre behandlinger.
Derfor bør MET ikke stå alene som den vigtigste behandling af længerevarende lændesmerter.
Aktivitet og gradvis træning vil ofte være mindst lige så vigtigt.
MET og øvelser
MET kan kombineres med øvelser.
Hvis behandlingen midlertidigt gør et område lettere at bevæge, kan vi eksempelvis bruge dette som mulighed for at arbejde videre med:
- styrke
- bevægelse
- balance
- funktion
Det giver ofte mere mening end blot at gentage den passive eller manuelle behandling.
Målet er så vidt muligt, at patienten får bedre kontrol over problemet selv.
MET og træning
Ved længerevarende problemer er træning ofte mere relevant for den langsigtede funktion end gentagen manuel behandling alene.
MET kan eventuelt hjælpe med at:
- reducere symptomer
- gøre bevægelse lettere
- skabe tryghed ved bevægelse
Men den langsigtede kapacitet udvikles typisk gennem aktivitet og belastning.
Kan MET øge bevægeligheden?
MET kan hos nogle give en kortvarig forbedring af bevægeligheden.
Det kan blandt andet være relevant, hvis et område føles stift.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at kroppen har haft en anatomisk blokering, som er blevet fjernet.
Bevægelighed påvirkes også af:
- smerte
- tryghed
- muskelaktivitet
- tolerance for bevægelse
Derfor vurderer vi effekten funktionelt.
Kan MET løsne stramme muskler?
Mange oplever, at et område føles mere afslappet efter behandling.
Det kan være en relevant effekt.
Vi undgår dog at beskrive muskler som reb, der permanent er blevet for korte og skal “strækkes på plads”.
Muskler og nervesystem tilpasser sig løbende til aktivitet og belastning.
En behandling kan påvirke oplevelsen af spænding, men den langsigtede udvikling kræver ofte mere end en enkelt manuel teknik.
Kan MET korrigere benlængdeforskel?
Ikke en egentlig anatomisk benlængdeforskel.
Hvis det ene ben fysisk er længere end det andet på grund af knoglernes længde, kan en manuel teknik ikke ændre dette.
Patienter kan dog stå og bevæge sig asymmetrisk på grund af:
- smerte
- muskelspænding
- position
- bevægelighed
Dette kan ændre sig efter behandling.
Det bør ikke forveksles med, at knoglernes længde er blevet ændret.
MET under graviditet
Graviditetsrelaterede smerter omkring lænd og bækken kræver individuel vurdering.
MET kan i nogle tilfælde anvendes som en skånsom manuel teknik.
Det betyder dog ikke, at graviditetsrelaterede bækkensmerter skyldes et “skævt bækken”, der skal rettes.
Ved betydelige graviditetsrelaterede smerter har rådgivning om:
- belastning
- aktivitet
- arbejdsstilling
- hvile
- relevante øvelser
ofte stor betydning.
Hvornår bruger vi ikke MET?
MET er generelt en forholdsvis skånsom manuel teknik, men den er ikke altid relevant.
Vi kan eksempelvis undgå eller tilpasse teknikken ved:
- akut større muskelskade
- knoglebrud
- nylig operation
- betydelig smerte ved muskelkontraktion
- alvorlig neurologisk påvirkning
- anden sygdom eller skade, hvor området ikke bør belastes
Den kliniske undersøgelse afgør, om teknikken er passende.
MET ved akut muskelskade
Hvis en muskel er blevet akut revet eller alvorligt beskadiget, er kraftig muskelkontraktion ikke nødvendigvis hensigtsmæssig tidligt i forløbet.
Her vurderer vi først:
- skadens omfang
- smerter
- hævelse
- funktion
- belastningstolerance
Derefter tilpasses genoptræningen gradvist.
MET er ikke en teknik, der skal bruges automatisk på enhver øm muskel.
Hvor mange MET-behandlinger skal man have?
Der findes ikke et bestemt antal.
Hvis MET indgår i behandlingen, vurderer vi løbende:
- smerter
- bevægelighed
- funktion
- aktivitet
- patientens egen oplevelse
Hvis teknikken ikke bidrager meningsfuldt til fremgang, bør den ikke fortsættes af vane.
Vi kan i stedet ændre behandlingsstrategien.
Behandlingen starter med undersøgelsen
Vi beslutter ikke på forhånd, at en patient skal have MET.
Først vurderer vi:
- hvordan problemet begyndte
- hvor smerterne sidder
- hvad der provokerer dem
- bevægelighed
- styrke
- funktion
- eventuelle neurologiske symptomer
- patientens mål
Derefter vælger vi behandling.
MET kan være én mulighed.
Det kan også være, at en anden tilgang passer bedre.
MET som en del af kiropraktisk behandling
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade anvender vi forskellige behandlingsmetoder.
Et forløb kan blandt andet indeholde:
- rådgivning
- øvelser
- manipulation
- mobilisering
- Muscle Energy Technique
- bløddelsbehandling
- triggerpunktbehandling
- dry needling
- laser
- shockwave
Det betyder ikke, at alle metoder bruges ved alle patienter.
Vi vælger de behandlinger, der passer til den konkrete problemstilling.
Læs mere om kiropraktisk behandling →
Hvad koster Muscle Energy Technique?
Hvis MET vurderes relevant, indgår teknikken som en del af den almindelige konsultation.
Der opkræves ikke et særskilt tillæg alene for Muscle Energy Technique.
Du betaler den almindelige konsultation efter de gældende honorarer.
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade praktiserer under den offentlige sygesikring.
Muscle Energy Technique hos kiropraktor i Kolding
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har behandlet patienter med problemer fra bevægeapparatet i Kolding siden 1988.
Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.
Muscle Energy Technique er én af flere manuelle behandlingsmetoder, vi kan anvende.
Teknikken kan være relevant for patienter, hvor vi ønsker at arbejde med bevægelighed, muskelaktivitet og symptomer gennem en kontrolleret metode, hvor patienten selv deltager aktivt.
MET bruges som et værktøj – ikke som en forklaring på alle smerter eller som en metode til at “rette kroppen på plads”.
Bestil tid til undersøgelse
Har du smerter, stivhed eller nedsat bevægelighed fra bevægeapparatet, kan du bestille tid til en undersøgelse hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade.
Vi vurderer først problemet.
Hvis Muscle Energy Technique er relevant, kan teknikken indgå som en del af behandlingen.
Hvis andre behandlingsmetoder eller øvelser er mere relevante, tager vi udgangspunkt i dem.
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding
Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk
Fagligt ansvar for indholdet
Fagligt indhold udgivet af:
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fagligt ansvarlig:
Rasmus G. Jørgensen
Kiropraktor og ejer af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Faglig kvalitetssikring:
Jørgen Houe
Kiropraktor og grundlægger af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Senest opdateret:
15. September 2026
Faglige kilder
Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt relevant forskning om Muscle Energy Technique, manuel behandling, nakkesmerter, lændesmerter og muskuloskeletale problemstillinger.
