Diskusprolaps – undersøgelse og behandling i Kolding

En diskusprolaps i lænden kan give smerter i ryggen og symptomer, der trækker ned i balden og benet. Nogle oplever også prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft i ben eller fod.

Symptomerne kan være kraftige, men en diskusprolaps betyder ikke automatisk, at du skal opereres. Mange oplever gradvis bedring uden operation.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger og følger vi patienter med mistanke om diskusprolaps og nerverodspåvirkning.

En vigtig del af undersøgelsen er at vurdere, om en nerve er påvirket, hvor udtalt påvirkningen er, og om der er tegn på, at yderligere udredning eller hurtig lægelig vurdering er nødvendig.

Hvad er en diskusprolaps?

Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver, som kaldes diskus.

En diskus består af en blødere kerne omgivet af en fastere ydre del.

Ved en diskusprolaps trænger noget af materialet fra diskussen ud gennem den yderste del.

En diskusprolaps kan være til stede uden at give væsentlige symptomer. Hvis den irriterer eller påvirker en nerverod, kan der derimod opstå smerter og neurologiske symptomer i det område, nerven forsyner.

I lænden kan det blandt andet give symptomer ned i et ben.

Hvad er symptomerne på en diskusprolaps i lænden?

Symptomerne varierer fra person til person.

Typiske symptomer kan være:

• smerter i lænden
• smerter i balden
• smerter, der stråler ned i benet
• prikken eller snurren
• ændret følesans
• følelsesløshed i dele af benet eller foden
• nedsat kraft i ben eller fod
• problemer med bestemte bevægelser eller aktiviteter

Nogle patienter har meget ondt i ryggen.

Hos andre er smerterne i benet langt mere fremtrædende end selve rygsmerterne.

Det skyldes, at en diskusprolaps kan irritere eller påvirke en af de nerverødder, der går fra rygsøjlen og videre ned i benet.

Diskusprolaps og smerter ned i benet

Når en nerverod i lænden bliver påvirket, kan symptomerne følge nervens forløb ned gennem benet.

Det kaldes nerverodspåvirkning eller radikulopati.

Afhængigt af hvilken nerverod der er påvirket, kan symptomerne mærkes forskellige steder i:

• balden
• låret
• underbenet
• foden
• tæerne

Der kan samtidig forekomme ændringer i kraft, følesans eller reflekser.

Det er netop derfor, at undersøgelsen ved mistanke om diskusprolaps ikke kun handler om, hvor du har ondt.

Vi undersøger også, hvordan nervesystemet fungerer.

Er diskusprolaps det samme som iskias?

Ikke helt.

Begrebet iskias bruges ofte om smerter, der løber fra ryg eller balle og ned i benet.

Iskias beskriver derfor et symptombillede og er ikke i sig selv en specifik diagnose.

En diskusprolaps kan være én årsag til smerter langs iskiasnervens område, men bensmerter kan også have andre årsager.

Derfor er det mere relevant at undersøge, om der faktisk er tegn på påvirkning af en nerverod.

Læs mere om iskias og nerverodspåvirkning →

Hvordan opstår en diskusprolaps?

En diskusprolaps kan opstå i forbindelse med eksempelvis et tungt løft eller en pludselig belastning.

Men den kan også opstå uden en enkelt tydelig hændelse.

Diskus ændrer sig naturligt gennem livet, og flere forhold kan være medvirkende til, at en prolaps udvikles.

Det er derfor ikke altid muligt at identificere ét bestemt tidspunkt eller én bestemt bevægelse som årsagen.

Det er heller ikke nødvendigvis tegn på, at patienten har gjort noget forkert.

Hvordan undersøger kiropraktoren en diskusprolaps?

Ved mistanke om diskusprolaps begynder vi med en grundig samtale om symptomerne.

Vi spørger blandt andet til:

• hvor smerterne begyndte
• hvor smerterne sidder
• om de stråler ned i benet
• om du oplever prikken eller følelsesløshed
• om du oplever nedsat kraft
• hvordan du går og bevæger dig
• hvordan symptomerne påvirker din hverdag
• om symptomerne ændrer sig
• om der er problemer med vandladning eller afføring

Herefter foretager kiropraktoren en klinisk undersøgelse.

Neurologisk undersøgelse

Den neurologiske del af undersøgelsen er særlig vigtig ved mistanke om diskusprolaps.

Kiropraktoren kan blandt andet undersøge:

• muskelkraft
• reflekser
• følesans
• gangfunktion
• evnen til eksempelvis at gå på hæle eller tæer
• andre tegn på påvirkning af en bestemt nerverod

Undersøgelsen hjælper os med at vurdere, om symptomerne passer med nerverodspåvirkning og hvor udtalt påvirkningen eventuelt er.

Resultaterne bruges også som udgangspunkt for senere kontrol.

Hvis kraft, følesans eller andre neurologiske fund ændrer sig under forløbet, er det vigtigt at opdage det.

Skal man have en MR-scanning for at vide, om man har diskusprolaps?

Ikke nødvendigvis.

En diskusprolaps med nerverodspåvirkning kan i mange tilfælde vurderes ud fra symptomerne og den kliniske og neurologiske undersøgelse.

Derfor behøver alle patienter ikke en MR-scanning med det samme.

MR kan blive relevant, hvis eksempelvis:

• symptomerne ikke udvikler sig som forventet
• der er betydelige neurologiske udfald
• symptomerne forværres
• kirurgisk vurdering overvejes
• diagnosen er usikker
• undersøgelsen giver anledning til yderligere udredning

Behovet vurderes individuelt.

Kan man se en diskusprolaps på røntgen?

En almindelig røntgenundersøgelse viser primært knoglerne.

Selve diskusprolapsen kan derfor ikke vurderes på samme måde som ved en MR-scanning.

Røntgen kan være relevant ved andre problemstillinger, men er ikke den undersøgelse, man normalt bruger til at bekræfte en diskusprolaps.

På Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har vi mulighed for røntgenundersøgelse, når der er en faglig indikation for det.

Læs mere om røntgenundersøgelse →

Skal en diskusprolaps opereres?

De fleste patienter med diskusprolaps i lænden bliver ikke opereret.

I mange tilfælde bliver symptomerne gradvist bedre med en konservativ tilgang.

Operation kan dog blive relevant ved bestemte forløb.

Det kan blandt andet være ved betydelig eller tiltagende kraftnedsættelse, bestemte alvorlige neurologiske symptomer eller ved vedvarende svære gener, hvor anden behandling ikke har givet tilstrækkelig bedring.

Beslutningen om operation træffes på baggrund af en samlet specialistvurdering.

Kiropraktisk behandling ved diskusprolaps

Kiropraktorer undersøger og behandler patienter med diskusprolaps og nerverodspåvirkning som en del af det danske sundhedsvæsen.

Behandlingen har ikke til formål at “skubbe diskussen på plads”.

Fokus er i stedet på at:

• følge den neurologiske udvikling
• hjælpe med håndtering af symptomer
• understøtte bevægelse og funktion
• rådgive om aktivitet og belastning
• arbejde gradvist tilbage mod normale aktiviteter
• identificere, hvis forløbet kræver yderligere udredning

Afhængigt af problemstillingen kan der desuden anvendes øvelser og udvalgte former for manuel behandling.

Det konkrete forløb tilpasses patienten og den fase, vedkommende befinder sig i.

Manuel behandling ved diskusprolaps

Manuel behandling kan være relevant for nogle patienter med diskusprolaps, men behandlingen skal tilpasses symptomerne.

Der anvendes ikke nødvendigvis de samme teknikker som ved almindelige ukomplicerede rygsmerter.

Kiropraktoren vurderer blandt andet:

• hvor irriteret nerven er
• hvilke bevægelser der påvirker symptomerne
• om der er neurologiske udfald
• hvilke stillinger og bevægelser patienten tåler
• hvordan symptomerne udvikler sig

Manuel behandling er dermed én mulig del af et samlet forløb – ikke et krav.

Øvelser ved diskusprolaps

Øvelser kan indgå i behandlingen både under og efter et forløb med diskusprolaps.

I starten kan fokus blandt andet være på bevægelser og aktiviteter, som patienten kan tolerere uden betydelig forværring af symptomerne.

Efterhånden som nerveirritationen og smerterne reduceres, kan træningen gradvist udvikles.

Det kan eksempelvis omfatte arbejde med:

• bevægelighed
• styrke
• funktion
• gradvis belastning
• tilbagevenden til arbejde
• tilbagevenden til sport eller anden aktivitet

Der findes ikke ét standardprogram, der passer til alle med diskusprolaps.

Øvelserne bør tilpasses det enkelte forløb.

Skal man holde sig i ro med en diskusprolaps?

Det kan være nødvendigt at aflaste ryggen i korte perioder, særligt når smerterne er kraftige.

Langvarig inaktivitet er dog normalt ikke målet.

Vi rådgiver generelt om at bevæge sig inden for det niveau, symptomerne tillader, og gradvist øge aktiviteten efterhånden som tilstanden udvikler sig.

Nogle aktiviteter kan midlertidigt være vanskelige, og arbejdsbelastningen kan i en periode have behov for at blive justeret.

Målet er gradvist at vende tilbage til normal funktion frem for at undgå bevægelse på ubestemt tid.

Hvor lang tid tager en diskusprolaps?

Forløbet varierer.

Hos mange reduceres symptomerne gradvist uden operation, men nerver kan bruge tid på at falde til ro.

Smerterne kan derfor svinge undervejs.

Det er ikke usædvanligt at opleve gode og dårlige dage i samme forløb.

Det vigtigste er den samlede udvikling.

Vi følger blandt andet:

• bensmerterne
• rygsmerterne
• følesansen
• muskelkraften
• funktionsniveauet
• evnen til at arbejde og være fysisk aktiv

Hvis udviklingen går den forkerte vej, skal situationen revurderes.

Struktureret forløb ved diskusprolaps

Patienter med nerverodspåvirkning fra lænden kan være omfattet af et særligt struktureret kiropraktisk forløb under den offentlige overenskomst.

Forløbet indebærer blandt andet en grundig indledende undersøgelse og faste kontroller, hvor udviklingen vurderes.

Ved kontrollerne er der særligt fokus på blandt andet:

• symptomer
• funktion
• neurologiske fund
• udvikling i kraft og følesans
• behov for yderligere undersøgelser
• behov for anden behandling eller henvisning

Patienter, der opfylder kriterierne for forløbet, får et forhøjet offentligt tilskud.

Vi vurderer ved undersøgelsen, om det er relevant for dig.

Hvornår skal man reagere hurtigt?

De fleste diskusprolapser udvikler sig uden alvorlige komplikationer.

Der findes dog neurologiske symptomer, som kræver hurtig vurdering.

Du bør reagere hurtigt ved tydeligt tiltagende nedsat kraft i ben eller fod.

Det kan eksempelvis være, hvis du pludselig får svært ved:

• at gå på hælene
• at stå på tæerne
• at løfte foden
• at kontrollere benet som normalt

Ny eller tydeligt forværret kraftnedsættelse skal vurderes.

Symptomer der kræver akut lægehjælp

En stor diskusprolaps kan i sjældne tilfælde påvirke flere af nerverødderne nederst i ryggen.

Det kan føre til en alvorlig tilstand, der kaldes cauda equina-syndrom.

Søg akut lægehjælp, hvis du udvikler symptomer som:

• problemer med at mærke, hvornår du skal lade vandet
• svært ved at komme af med vandet
• manglende kontrol over urin eller afføring
• følelsesløshed eller ændret følesans omkring skridt, kønsorganer eller endetarm
• markant eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene

Disse symptomer skal ikke afventes til en almindelig konsultation.

Diskusprolaps uden rygsmerter

Det er muligt at have en diskusprolaps med forholdsvis få smerter i selve ryggen.

Hvis det primært er en nerverod, der er irriteret, kan bensmerterne være det mest fremtrædende symptom.

Det er derfor ikke nødvendigt at have kraftige lændesmerter for at have symptomer fra en diskusprolaps.

Omvendt skyldes almindelige lændesmerter langt fra altid en diskusprolaps.

Læs mere om lændesmerter →

Kan en diskusprolaps komme igen?

Det er muligt at opleve nye ryg- eller bensmerter efter et tidligere forløb.

Nye symptomer betyder dog ikke automatisk, at en ny diskusprolaps er opstået.

Ved tilbagevendende symptomer vurderer vi problemstillingen på ny og undersøger blandt andet, om der igen er tegn på påvirkning af en nerve.

Arbejde med diskusprolaps

Hvor meget du kan arbejde under et forløb afhænger af symptomerne og typen af arbejde.

Nogle kan fortsætte næsten normalt, eventuelt med midlertidige justeringer.

Andre kan i en periode have behov for reducerede arbejdstider eller ændrede arbejdsopgaver.

Særligt tungt fysisk arbejde kan være vanskeligt i den mest smertefulde fase.

Målet er så vidt muligt gradvist at vende tilbage til normal aktivitet og arbejde.

Diskusprolaps og bevægelse

Mange bliver forståeligt nok bekymrede for at bevæge ryggen, når smerterne går ned i benet.

En diskusprolaps betyder imidlertid ikke, at ryggen generelt skal holdes i ro.

Bevægelse tilpasses symptomerne, og vi hjælper patienten med at finde et niveau, der er håndterbart.

Efterhånden som symptomerne reduceres, øges aktivitetsniveauet gradvist.

Kiropraktor ved diskusprolaps i Kolding

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger og behandler patienter med rygsmerter, bensmerter, diskusprolaps og nerverodspåvirkning.

Klinikken har eksisteret i Kolding siden 1988 og praktiserer under den offentlige sygesikring.

Ved mistanke om diskusprolaps lægger vi særlig vægt på en grundig klinisk og neurologisk undersøgelse og på at følge udviklingen gennem forløbet.

Hvis der opstår tegn på, at yderligere udredning eller anden behandling er nødvendig, hjælper vi med det relevante næste skridt.

Bestil tid ved mistanke om diskusprolaps

Har du lændesmerter med smerter ned i benet, føleforstyrrelser eller andre symptomer, som kan skyldes påvirkning af en nerve, kan du bestille tid til en undersøgelse.

Du behøver ikke en henvisning fra egen læge for at bestille tid hos kiropraktor.

Ved undersøgelsen vurderer vi blandt andet nervefunktion, kraft, følesans og dine øvrige symptomer og taler med dig om det relevante videre forløb.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt relevant dansk sundhedsfaglig information om diskusprolaps, nerverodspåvirkning og kiropraktisk behandling, herunder Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk.