Fodsmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Smerter i foden kan gøre det svært at gå, løbe, træne eller blot være på benene gennem en almindelig arbejdsdag.

Nogle oplever smerter under hælen, mens andre har gener i forfoden, omkring tæerne, langs svangen eller på oversiden af foden. Symptomerne kan opstå pludseligt efter en skade, men udvikler sig ofte gradvist efter ændringer i belastning, træning eller fodtøj.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion fra fod, ankel og det øvrige bevægeapparat.

Fødder kan gøre ondt af mange forskellige årsager. Derfor begynder vi med at undersøge problemstillingen og vurderer derefter, om behandling, øvelser, ændring af belastning eller yderligere udredning er relevant.

Hvorfor får man ondt i foden?

Foden er bygget af mange små knogler, led, sener, muskler, ledbånd og nerver.

Samtidig skal den kunne absorbere og overføre belastning ved hvert eneste skridt.

Fodsmerter kan derfor opstå i forbindelse med blandt andet overbelastning, ændringer i aktivitetsniveau, senegener, problemer omkring plantarfascia, irritation af nerver, akut skade eller problemer med fodens led.

Symptomerne kan også påvirkes af fodtøj og af den aktivitet, foden udsættes for.

Der findes ikke én bestemt fodstilling eller én bestemt måde at gå på, som forklarer alle fodproblemer.

Hvor sidder smerterne i foden?

Placeringen af smerterne er vigtig.

Smerter under hælen har typisk andre årsager end brændende smerter i forfoden eller smerter oven på foden.

Ved undersøgelsen spørger vi derfor meget konkret til, hvor symptomerne sidder, hvornår de opstår, og hvilke aktiviteter der påvirker dem.

Det kan eksempelvis være smerter under hælen, bag på hælen, under svangen, omkring forfoden, ud mod tæerne eller på oversiden af foden.

Smerter under hælen

En af de hyppigste årsager til smerter under hælen er plantar fasciopati, ofte omtalt som plantar fasciitis eller i daglig tale hælspore.

Plantarfascia er en stærk bindevævsplade under foden, som går fra hælbenet og frem mod tæerne.

Omkring fæstet ved hælbenet kan vævet blive overbelastet og smertefuldt.

Typisk mærkes smerterne på undersiden af hælen.

De kan være særligt tydelige ved de første skridt efter hvile og derefter aftage lidt, når foden bliver varm.

Efter større belastning kan smerterne igen blive mere udtalte.

Plantar fasciitis og plantar fasciopati

Betegnelsen plantar fasciitis er meget udbredt.

Ved længerevarende problemer er der dog ikke nødvendigvis tale om en klassisk betændelsestilstand.

Derfor bruges også betegnelsen plantar fasciopati om belastningsrelaterede forandringer i plantarfascia.

Problemet kan blandt andet udvikle sig efter perioder med meget:

• gang eller løb
• arbejde stående
• hop
• aktivitet på hårdt underlag
• ændring i træningsmængde
• brug af andet fodtøj end normalt

Placeringen og karakteren af smerterne hjælper med at skelne plantarfascia-problemer fra andre årsager til hælsmerter.

Er hælspore årsagen til smerterne?

Ikke nødvendigvis.

En hælspore er en knogleudvækst, som kan ses ved plantarfascias fæste på hælbenet.

Tidligere blev selve knogleudvæksten ofte betragtet som årsagen til hælsmerterne.

I dag ved man, at hælsporer også kan findes hos personer, som slet ikke har smerter.

Det er derfor ikke nødvendigvis hælsporen på et røntgenbillede, der er problemet.

Det vigtigste er symptomerne og den kliniske undersøgelse.

Patienthåndbogen beskriver netop plantar fasciitis som en hyppig årsag til smerter under hælen og understreger, at en røntgenpåvist hælspore også ses hos personer uden symptomer.

Hælsmerter om morgenen

Smerter ved de første skridt om morgenen er meget karakteristiske ved problemer omkring plantarfascia.

Efter nogle minutters bevægelse kan smerterne aftage.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at problemet er væk.

Efter en dag med meget stående, gående eller løbende aktivitet kan hælen igen blive mere smertefuld.

Dette mønster er derfor vigtigt at spørge ind til ved undersøgelsen.

Hvad kan man gøre ved smerter under hælen?

Ved belastningsrelaterede hælsmerter handler den første del af forløbet ofte om at justere den belastning, som har provokeret problemet.

Det kan eksempelvis være relevant midlertidigt at reducere lange gåture, løb eller aktiviteter med mange hop.

Fodtøj med passende komfort og stødabsorbering kan også have betydning.

Målet er normalt ikke at undgå al aktivitet gennem længere tid, men at finde et niveau, som foden kan håndtere, og derefter gradvist øge belastningen igen.

Patienthåndbogen anbefaler blandt andet tilpasning af aktivitet og fodtøj ved plantarfasciitis og beskriver, at tilstanden hos de fleste bedres uden operation, selv om forløbet hos nogle kan være langvarigt.

Øvelser ved hælsmerter

Øvelser kan indgå i behandlingen ved længerevarende hælsmerter.

Det kan blandt andet være relevant at arbejde med styrke og kapacitet i:

læggen, fodens muskler og de strukturer, som belastes under gang og løb.

Hvor meget og hvor hurtigt der trænes, afhænger af symptomerne.

En løber, der ønsker at vende tilbage til længere distancer, har naturligt større krav til fodens belastningstolerance end en person, hvis primære mål er at kunne gå smertefrit i hverdagen.

Shockwave ved plantarfascia-problemer

På Kiropraktisk Klinik Fredericiagade tilbyder vi shockwave.

Shockwave kan være relevant ved udvalgte længerevarende hæl- og seneproblemer.

Det er dog ikke automatisk førstevalg ved alle tilfælde af smerter under hælen.

Vi vurderer blandt andet symptomernes varighed, placering, tidligere behandling og belastningsmønster, før vi tager stilling til, om shockwave giver mening som supplement.

Træning, belastningsstyring og relevante ændringer i aktivitet vil fortsat ofte være en vigtig del af forløbet.

Læs mere om shockwave →

Smerter bag på hælen

Smerter bag på hælen kan blandt andet være relateret til akillessenen.

Akillessenen forbinder lægmusklerne med hælbenet og belastes kraftigt under gang, løb og hop.

Ved længerevarende akillesseneproblemer kan symptomerne blandt andet være smerter, stivhed og eventuel fortykkelse omkring senen.

Smerterne kan være tydelige ved starten af aktivitet, blive lidt bedre undervejs og derefter øges igen efter belastningen.

Læs mere om ankelsmerter og akillessenen →

Haglunds hæl

Smerter bag på hælen kan også være relateret til Haglunds hæl.

Her findes en knogleudvækst bagtil på hælbenet omkring området, hvor akillessenen fæster.

Problemet kan blandt andet give smerter, hævelse og irritation fra sko.

Fodtøjet kan derfor have stor betydning for symptomerne.

Tilstanden er som udgangspunkt ufarlig, og operation er sjældent nødvendig.

Pludseligt smæld ved hælen

En helt anden situation er pludselig smerte med et smæld omkring akillessenen.

Ved en overrivning af akillessenen oplever nogle en fornemmelse af at være blevet sparket bag på benet.

Det kan derefter være svært eller umuligt at stå på tæer og udføre et normalt afsæt under gang.

Ved mistanke om akillesseneruptur skal der søges hurtig lægelig vurdering.

Det er ikke en almindelig overbelastningsskade, som blot skal trænes væk.

Smerter i forfoden

Smerter under forfoden kan opstå omkring mellemfodsknoglerne og området lige bag tæerne.

Det betegnes ofte som metatarsalgi.

Metatarsalgi beskriver dog primært placeringen af smerterne og er ikke nødvendigvis én bestemt diagnose.

Forfodssmerter kan blandt andet hænge sammen med:

belastning, fodtøj, problemer omkring led og sener eller irritation af nerver mellem mellemfodsknoglerne.

Derfor undersøger vi både placeringen af smerterne og hvilke aktiviteter og typer fodtøj, der fremkalder dem.

Mortons neurom og Mortons metatarsalgi

Mortons metatarsalgi er en nerveproblematik i forfoden.

En nerve mellem mellemfodsknoglerne bliver udsat for tryk og irritation.

Det ses hyppigst mellem tredje og fjerde tå.

Symptomerne kan blandt andet opleves som:

brændende eller skarpe smerter under forfoden, smerter ud i tæerne, prikken eller føleforstyrrelser og en fornemmelse af at have noget liggende inde i skoen.

Stramt fodtøj kan ofte forværre symptomerne.

Hvad kan man gøre ved Mortons neurom?

Det første mål er ofte at reducere trykket på nerven.

Det kan blandt andet ske ved at anvende fodtøj med bedre plads omkring forfoden.

Indlæg, der understøtter forfoden og aflaster området, kan også være relevante.

Hvis symptomerne fortsætter trods relevant aflastning, kan lægelig behandling eller i enkelte tilfælde operation komme på tale.

Patienthåndbogen beskriver Mortons metatarsalgi som trykpåvirkning af nerverne mellem mellemfodsknoglerne og fremhæver fodtøj med god plads og relevante indlæg som centrale konservative tiltag.

Smerter på oversiden af foden

Smerter på oversiden af foden kan have flere forskellige årsager.

Det kan blandt andet være relateret til sener, led eller belastning af mellemfodens knogler.

Hvis symptomerne udvikler sig efter en markant stigning i løb eller anden vægtbærende aktivitet, vurderer vi også, om der er behov for yderligere undersøgelse for at udelukke en knoglerelateret belastningsskade.

Ved tydelig lokal knogleømhed eller vedvarende smerter under belastning kan yderligere billeddiagnostik være relevant.

Fodsmerter ved løb

Løbere oplever ofte fodproblemer efter ændringer i træningsbelastningen.

Det kan eksempelvis være efter øgning af:

distance, tempo, antal ugentlige løbeture, bakker eller den samlede træningsmængde.

Problemet behøver ikke betyde, at løb generelt er skadeligt for foden.

Ofte er spørgsmålet, om belastningen er steget hurtigere, end vævet har været klar til.

Afhængigt af diagnosen kan træningen justeres midlertidigt og derefter gradvist bygges op igen.

Fodsmerter efter skift af sko

Nyt fodtøj ændrer den måde, foden belastes på.

For de fleste giver det ingen problemer.

Men et pludseligt skift kombineret med meget aktivitet kan hos nogle bidrage til smerter.

Det betyder ikke, at der findes én bestemt type sko, som alle bør bruge.

Fodtøj skal vurderes ud fra blandt andet:

komfort, aktivitet, den konkrete problemstilling og patientens egne erfaringer.

Ved Mortons metatarsalgi kan smalle sko eksempelvis være problematiske, mens stødabsorberende fodtøj kan være relevant ved visse hælproblemer.

Skal man have indlægssåler?

Indlæg kan være relevante ved bestemte problemstillinger, men alle med fodsmerter har ikke behov for specialindlæg.

Ved Mortons metatarsalgi kan støtte af forfodens tværbue eksempelvis mindske trykket på den irriterede nerve.

Ved andre problemer kan midlertidig hælaflastning eller ændring af sko være relevant.

Behovet vurderes ud fra diagnosen og symptomerne.

Vi anbefaler ikke indlæg alene ud fra, at en fod ser “flad” eller “skæv” ud.

Platfod og hulfod

Fødder findes naturligt i mange forskellige former.

Nogle har en lav svang, mens andre har en høj svang.

Selve fodformen behøver ikke give symptomer.

Hvis en person fungerer uden smerter, er der normalt ikke nødvendigvis noget, der skal korrigeres.

Ved smerter ser vi i stedet på, om fodens form og funktion reelt ser ud til at have betydning for den konkrete problemstilling.

Hvordan undersøger en kiropraktor fodsmerter?

Undersøgelsen begynder med en grundig samtale.

Vi spørger blandt andet til, hvor smerterne sidder, hvornår de begyndte, om der har været en skade, hvordan de udvikler sig gennem dagen, hvilke aktiviteter der provokerer dem, hvilken træning du udfører, hvilket fodtøj du bruger, om der er hævelse eller føleforstyrrelser, og hvad du gerne vil kunne vende tilbage til.

Herefter undersøger vi foden og relevante omkringliggende områder.

Klinisk undersøgelse af foden

Ved undersøgelsen kan vi blandt andet vurdere bevægelighed i fod og ankel, lokale smerteområder, relevante sener, belastning på ét ben, styrke, balance, gang og bevægelser, der reproducerer symptomerne.

Ved forfodssmerter kan vi desuden undersøge, om kompression omkring mellemfodsknoglerne fremkalder nerveprægede symptomer.

Hvis problemstillingen giver anledning til det, undersøger vi også ankel og underben.

Skal fodsmerter røntgenundersøges?

Nej, ikke som udgangspunkt.

Mange almindelige fodproblemer kan vurderes ud fra symptomer og klinisk undersøgelse.

Røntgen kan blandt andet være relevant efter en skade, ved mistanke om knoglebrud eller ved bestemte længerevarende problemstillinger.

Ved plantarfascia-problemer er en røntgenpåvist hælspore eksempelvis ikke nødvendig for at stille diagnosen og forklarer ikke nødvendigvis smerterne.

Læs mere om røntgenundersøgelse →

Hvornår er ultralyd eller MR relevant?

Ultralyd eller MR kan blive relevant ved udvalgte fodproblemer, hvis diagnosen er uklar eller der er mistanke om en strukturel skade, som ikke kan afklares tilstrækkeligt ved den kliniske undersøgelse.

Billeddiagnostik foretages ikke rutinemæssigt alene fordi en fod har gjort ondt i nogle uger.

Resultatet skal kunne forventes at have betydning for det videre forløb.

Behandling af fodsmerter

Behandlingen afhænger af årsagen.

Ved almindelige belastningsrelaterede problemer vil et forløb ofte handle om at justere belastningen og derefter gradvist opbygge fodens kapacitet igen.

Det kan blandt andet indebære rådgivning, ændring af træningsbelastning, relevante øvelser, styrketræning, tilpasning af fodtøj og i udvalgte tilfælde manuel behandling.

Andre diagnoser kræver en anden tilgang.

Ved nervekompression, brud eller alvorligere skader kan lægelig eller ortopædkirurgisk vurdering være mere relevant.

Øvelser ved fodsmerter

Øvelser tilpasses problemet.

Det kan blandt andet være relevant at arbejde med lægstyrke, fodens mindre muskler, balance, bevægelighed og gradvis belastning gennem gang, løb eller andre aktiviteter.

Vi forsøger at koble træningen til det, patienten ønsker at kunne.

Målet kan eksempelvis være at kunne gå på arbejde uden smerter, vende tilbage til løb eller kunne stå og gå gennem en hel arbejdsdag.

Manuel behandling ved fodsmerter

Manuel behandling kan indgå som supplement, hvis nedsat bevægelighed i fod eller ankel vurderes at have betydning for problemstillingen.

Det kan eksempelvis være mobilisering af relevante led eller behandling af omkringliggende blødt væv.

Manuel behandling står dog sjældent alene ved længerevarende belastningsproblemer.

Gradvis genopbygning af styrke og belastningstolerance vil ofte være mindst lige så vigtig.

Skal foden holdes helt i ro?

Det afhænger af diagnosen.

Ved et akut brud eller anden betydelig skade kan aflastning være nødvendig.

Ved almindelige belastningsrelaterede problemer er længerevarende total inaktivitet sjældent målet.

Ofte reduceres den aktivitet, som tydeligt forværrer symptomerne, mens andre aktiviteter fortsættes.

Derefter øges belastningen gradvist igen.

Fodsmerter efter et fald eller traume

Akutte fodsmerter efter et større fald, vrid eller direkte slag skal vurderes anderledes end gradvist udviklede symptomer.

Du bør være særligt opmærksom på betydelig hævelse, blå mærker, kraftige smerter, tydelig deformitet eller manglende evne til at støtte normalt på foden.

Her kan der være tale om et knoglebrud eller en anden større skade.

Ved fald fra større højde med landing på hælen kan der blandt andet opstå brud på hælbenet, som typisk giver betydelig smerte, hævelse og misfarvning.

Hvornår bør fodsmerter undersøges?

Det giver særligt mening at få problemet vurderet, hvis smerterne fortsætter, hvis du ændrer måden du går på, hvis du ikke kan belaste foden normalt, hvis problemet begrænser arbejde eller sport, eller hvis der opstår hævelse eller nerveprægede symptomer.

En vedvarende fodsmerte er ikke nødvendigvis alvorlig.

Men den bør vurderes, hvis den ikke udvikler sig som forventet.

Hvornår skal du søge akut lægehjælp?

Ved akut skade bør du søge hurtig vurdering, hvis foden er tydeligt deform, du slet ikke kan støtte på den, der er mistanke om knoglebrud, eller hvis fodens farve, temperatur eller følesans ændrer sig markant.

Et pludseligt smæld omkring akillessenen med efterfølgende manglende evne til at stå på tæer kræver ligeledes hurtig vurdering.

Sår, infektion og nedsat følesans i fødderne

Smerter i foden skal vurderes anderledes hos personer med nedsat følesans eller dårlig blodforsyning til fødderne.

Hvis du eksempelvis har diabetes og får sår, rødme, varme, hævelse eller tegn på infektion i foden, bør du kontakte relevant lægelig behandling.

Patienthåndbogen fremhæver også behovet for særlig opmærksomhed på sår og infektion ved nedsat følesans i fødderne.

Hvor lang tid varer fodsmerter?

Det afhænger af årsagen.

Nogle belastningsreaktioner falder relativt hurtigt.

Senegener og plantarfascia-problemer kan derimod være langvarige og kræve måneder med tilpasning af belastning og gradvis træning.

Mortons metatarsalgi kan bedres væsentligt, hvis trykket på nerven reduceres.

Derfor giver vi ikke alle med fodsmerter samme prognose eller samme behandlingsforløb.

Vi vurderer udviklingen ud fra smerter, bevægelighed, styrke, gangfunktion, belastningstolerance og patientens mulighed for at vende tilbage til de aktiviteter, der er vigtige.

Kiropraktor ved fodsmerter i Kolding

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion fra fod, ankel og resten af bevægeapparatet.

Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.

Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.

Ved fodsmerter forsøger vi først at afklare, om symptomerne passer med eksempelvis et belastningsproblem, plantarfascia-problem, seneproblematik, nervepåvirkning eller akut skade.

På den baggrund vurderer vi, om et forløb hos os er relevant, eller om anden udredning vil være et bedre næste skridt.

Bestil tid ved fodsmerter

Har du vedvarende smerter under hælen, i forfoden eller andre dele af foden, eller påvirker symptomerne din gang, træning eller arbejde, kan du bestille tid til en undersøgelse.

Vi vurderer fodens og anklens bevægelighed, belastning og funktion og taler med dig om et relevant videre forløb.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt relevant dansk sundhedsfaglig information om fod- og hælsmerter, plantar fasciitis, Mortons metatarsalgi, akillesseneproblemer og fodskader fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk.