Håndledssmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Smerter i håndleddet kan gøre det svært at arbejde ved computer, løfte, træne, åbne glas, bruge værktøj eller støtte på hånden.

Hos nogle opstår smerterne gradvist efter gentagne belastninger. Hos andre begynder problemet efter et fald, et vrid eller en anden skade.

Håndleddet består af mange små knogler, led, sener, ledbånd og nerver. Derfor kan håndledssmerter have flere forskellige årsager, og den relevante behandling afhænger af, hvad der ligger bag symptomerne.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring håndled, hånd og underarm.

Vi begynder med at undersøge problemet og vurderer derefter, hvilken behandling, rådgivning eller yderligere udredning der kan være relevant.

Hvorfor får man ondt i håndleddet?

Håndleddet er et komplekst område.

De otte små håndrodsknogler forbinder underarmen med hånden, og omkring området findes en lang række sener og ledbånd, som er med til at styre håndens og fingrenes bevægelser.

Smerter kan blandt andet være relateret til:

• overbelastning
• sener og seneskeder
• ledbånd
• håndleddets led
• akut skade
• knoglebrud
• irritation eller påvirkning af en nerve
• slidforandringer
• problemer med udgangspunkt længere oppe i armen eller nakken

Derfor er placeringen af smerten kun én del af vurderingen.

Hvordan føles håndledssmerter?

Symptomerne kan blandt andet være:

• ømhed omkring håndleddet
• smerter ved bevægelse
• smerter når du støtter på hånden
• smerter ved at gribe
• smerter ved løft
• nedsat bevægelighed
• hævelse
• nedsat grebsstyrke
• smerter mod tommelfingersiden
• smerter mod lillefingersiden
• prikken eller føleforstyrrelser i fingrene

Hvilke symptomer du har, kan give os en indikation af, hvilke strukturer der bør undersøges nærmere.

Håndledssmerter efter overbelastning

Mange problemer omkring håndleddet udvikler sig gradvist.

Det kan ske efter en periode med mere eller anderledes belastning end normalt.

Det kan eksempelvis være:

• arbejde ved computer
• intensiv brug af mus
• håndværksarbejde
• brug af værktøj
• havearbejde
• styrketræning
• ketchersport
• cykling
• gentagne løft
• arbejde med mange ensartede håndbevægelser

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er opstået en egentlig skade.

Men muskler, sener og andre strukturer kan blive irriterede, hvis belastningen overstiger det niveau, området aktuelt kan håndtere.

Senegener omkring håndleddet

Flere sener passerer gennem håndleddet på vej til fingrene.

Omkring senerne findes seneskeder, som hjælper senerne med at glide under bevægelse.

Ved gentagen belastning kan der opstå irritation omkring en sene eller seneskede.

Det kan blandt andet give:

• lokal smerte
• ømhed
• hævelse
• smerter ved bestemte bevægelser
• problemer med at gribe eller løfte

Behandlingen afhænger blandt andet af, hvilken sene der er involveret, hvor længe problemet har stået på, og hvilke belastninger der fremkalder symptomerne.

Smerter på tommelfingersiden af håndleddet

Smerter på tommelfingersiden kan blandt andet skyldes irritation omkring de sener, der bevæger tommelfingeren.

En kendt tilstand er de Quervains tenosynovitis.

Her opstår irritation omkring to sener, som passerer gennem en smal seneskede ved tommelfingersiden af håndleddet.

Typiske symptomer kan være:

• smerter ved tommelfingersiden af håndleddet
• smerter ved brug af tommelfingeren
• smerter ved greb
• smerter ved at løfte
• ømhed omkring området
• eventuel hævelse

Smerterne kan i nogle tilfælde trække op i underarmen eller ud mod tommelfingeren.

Hvad kan udløse de Quervains?

Tilstanden forbindes ofte med gentagne bevægelser og belastning.

Det kan eksempelvis være aktiviteter, hvor tommelfinger og håndled bruges meget.

De Quervains ses også relativt ofte omkring graviditet og tiden efter fødsel.

Ved typiske symptomer kan diagnosen ofte vurderes klinisk uden scanning.

Behandlingen kan blandt andet bestå af midlertidig aflastning og brug af støtte eller skinne. Hvis symptomerne fortsætter, kan lægelig behandling med eksempelvis indsprøjtning eller i mere sjældne tilfælde operation blive relevant.

Prikken og sovende fingre

Hvis håndledssmerter ledsages af prikken, følelsesløshed eller en sovende fornemmelse i fingrene, bør vi overveje, om en nerve er påvirket.

En af de mest almindelige nerveproblemer omkring håndleddet er karpaltunnelsyndrom.

Hvad er karpaltunnelsyndrom?

På håndfladesiden af håndleddet findes en passage, der kaldes karpaltunnelen.

Gennem denne passage løber blandt andet medianusnerven.

Hvis nerven bliver udsat for øget tryk, kan der opstå karpaltunnelsyndrom.

Typiske symptomer kan være:

• prikken i fingrene
• sovende fornemmelse
• ændret følesans
• smerter i hånd og håndled
• symptomer om natten
• behov for at ryste hånden
• nedsat kraft i hånden
• problemer med finmotorik

Symptomerne rammer typisk tommelfinger, pegefinger, langfinger og dele af ringfingeren.

Karpaltunnelsyndrom om natten

Et karakteristisk træk ved karpaltunnelsyndrom er, at symptomerne ofte er værre om natten.

Nogle vågner med en sovende hånd og må:

• ryste hånden
• bevæge fingrene
• ændre håndleddets position

for at få symptomerne til at falde.

Hvis føleforstyrrelserne bliver konstante, eller der udvikles egentlig kraftnedsættelse eller muskelsvind omkring tommelfingeren, bør problemet vurderes lægeligt.

Ved længerevarende nervepåvirkning kan nerven i værste fald tage varig skade.

Kan prikken i hånden komme fra nakken?

Ja.

Medianusnerven kan blive påvirket omkring håndleddet, men nerverne til hånden udspringer oprindeligt fra nakken.

Påvirkning af en nerverod i nakken kan derfor også give:

• smerter i arm eller hånd
• prikken
• følelsesløshed
• ændret følesans
• nedsat kraft

Hvis symptomerne ikke passer klart med et lokalt problem omkring håndleddet, undersøger vi derfor også andre dele af armen og eventuelt nakken.

Læs mere om nakkesmerter →

Hvordan undersøger en kiropraktor håndledssmerter?

Undersøgelsen begynder med en samtale om symptomerne.

Vi spørger blandt andet til:

• hvor smerten sidder
• hvornår den begyndte
• om der har været en skade
• hvilke bevægelser der udløser symptomer
• hvilke aktiviteter du laver til daglig
• om der er hævelse
• om du har prikken eller føleforstyrrelser
• om du oplever nedsat kraft
• om symptomerne er værre om natten
• om du samtidig har smerter i albue, skulder eller nakke

Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.

Klinisk undersøgelse af håndleddet

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte vurdering af:

• bevægelighed
• smerte ved bestemte bevægelser
• håndens og fingrenes funktion
• grebsstyrke
• relevante sener
• håndleddets led
• områder med lokal ømhed
• hævelse
• belastningstolerance

Hvis symptomerne tyder på påvirkning af en nerve, undersøger vi også nervefunktionen nærmere.

Neurologisk undersøgelse af hånden

Ved prikken, føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse kan vi blandt andet undersøge:

• følesans i fingrene
• muskelkraft
• håndens små muskler
• forskellen mellem højre og venstre hånd
• hvilke fingre der er påvirket

Symptommønstret kan hjælpe med at vurdere, om påvirkningen sandsynligvis sidder omkring håndleddet eller længere oppe.

Ved mistanke om betydelig nervepåvirkning kan nerveledningsundersøgelse eller anden lægelig udredning blive relevant.

Håndledssmerter efter fald

Smerter efter et fald skal vurderes anderledes end gradvist opståede overbelastningsproblemer.

Et håndledsbrud opstår typisk, når man tager fra med hånden under et fald.

Typiske tegn kan være:

• smerter
• hævelse
• ømhed
• vanskeligheder ved at bruge hånden
• eventuel synlig fejlstilling

Hvis du har betydelige smerter og hævelse efter et fald, bør håndleddet vurderes med henblik på at udelukke brud.

Brud på håndrodsknogler

Det er ikke kun underarmsknoglerne, der kan brække.

En eller flere af de små knogler i håndroden kan også blive beskadiget ved fald.

Et vigtigt eksempel er scaphoideum, også kaldet bådbenet.

Et scaphoideumbrud kan i nogle tilfælde give forholdsvis beskeden hævelse, men tydelig smerte og ømhed omkring tommelfingersiden af håndleddet.

Ved vedvarende smerter efter et fald bør man derfor ikke alene gå ud fra, at håndleddet er forstuvet.

En lægelig vurdering og eventuel billeddiagnostik kan være nødvendig.

Skal håndledssmerter røntgenundersøges?

Ikke ved alle typer håndledssmerter.

Ved gradvist opståede belastningsproblemer er røntgen ofte ikke første skridt.

Røntgen kan derimod være relevant ved blandt andet:

• fald
• direkte slag
• mistanke om brud
• betydelig hævelse
• knogleømhed
• længerevarende symptomer med mistanke om forandringer i leddet

Behovet vurderes ud fra sygehistorien og undersøgelsen.

Læs mere om røntgenundersøgelse →

Skal håndleddet MR- eller ultralydsscannes?

Ved almindelige senegener er scanning ofte ikke nødvendig for at stille den første kliniske vurdering.

Ultralyd eller MR kan blive relevant i bestemte tilfælde, eksempelvis hvis:

• diagnosen er usikker
• der er mistanke om en mere omfattende skade
• symptomerne fortsætter trods relevant behandling
• specifikke ledbånd eller andre strukturer skal vurderes nærmere

En scanning bør altid fortolkes sammen med patientens symptomer og undersøgelsesfund.

Behandling af håndledssmerter

Behandlingen afhænger helt af årsagen.

Ved belastningsrelaterede problemer kan et forløb blandt andet bestå af:

• midlertidig tilpasning af belastning
• rådgivning
• øvelser
• gradvis styrketræning
• manuel behandling
• behandling af muskler og andre relevante strukturer

Ved andre tilstande kan skinne, medicinsk behandling, injektion eller kirurgisk vurdering være mere relevant.

Det er derfor vigtigt først at afklare, hvilken type problem der er tale om.

Øvelser ved håndledssmerter

Øvelser kan være relevante ved flere belastningsrelaterede håndledsproblemer.

Formålet kan eksempelvis være at forbedre:

• styrke
• bevægelighed
• kontrol
• grebsfunktion
• tolerancen for belastning

Træningen skal tilpasses den konkrete diagnose.

Et irriteret håndled har ikke nødvendigvis behov for fuldstændig hvile, men belastningen kan være nødt til at blive reduceret i en periode.

Herefter kan den gradvist øges.

Skal håndleddet holdes helt i ro?

Det afhænger af problemstillingen.

Efter en akut skade eller ved bestemte seneskedeproblemer kan kortvarig aflastning og eventuel skinne være relevant.

Ved mange længerevarende belastningsproblemer er målet derimod at vende gradvist tilbage til normal brug.

For meget belastning kan holde symptomerne ved lige.

For lidt belastning gennem længere tid kan samtidig reducere styrke og funktion.

Det handler derfor om at finde et passende niveau.

Manuel behandling af håndleddet

Manuel behandling kan indgå ved visse problemer fra håndled og underarm.

Det kan blandt andet være arbejde med:

• bevægelighed
• relevante led
• muskler
• blødt væv
• underarm

Hvis problemet primært skyldes en senelidelse, vil belastningsstyring og øvelser ofte være centrale dele af forløbet.

Ved egentlig nervekompression eller akut strukturel skade kan andre behandlingsformer være mere relevante.

Dry needling og bløddelsbehandling

Hvis musklerne i underarmen samtidig er ømme eller spændte, kan bløddelsbehandling indgå som supplement.

Det kan blandt andet være:

• manuel behandling
• triggerpunktsbehandling
• dry needling
• Muscle Energy Technique

Behandlingen vælges ud fra undersøgelsen og bruges ikke som en standardløsning på alle håndledsproblemer.

Håndledssmerter ved computerarbejde

Gentaget brug af tastatur og mus kan hos nogle være forbundet med smerter omkring håndled og underarm.

Hvis arbejdet provokerer symptomer, kan det være relevant at:

• variere arbejdsstillinger
• holde regelmæssige pauser
• skifte mellem arbejdsopgaver
• justere placeringen af tastatur og mus
• undgå unødig spænding i hånden
• gradvist opbygge håndens og underarmens belastningstolerance

Det er sjældent nødvendigt at finde én helt bestemt “korrekt” håndstilling.

Variation og passende belastning er ofte mere realistisk.

Håndledssmerter ved styrketræning

Håndledssmerter kan blandt andet opstå ved:

• bænkpres
• armbøjninger
• front squat
• curls
• pull-ups
• kettlebell-øvelser
• vægtløftning

Smerter betyder ikke automatisk, at al træning skal stoppes.

Ofte kan man justere:

• belastning
• håndledsposition
• øvelsesvalg
• bevægeudslag
• volumen

og fortsætte med de aktiviteter, som håndleddet kan håndtere.

Derefter kan belastningen gradvist bygges op igen.

Hvad kan du selv gøre ved håndledssmerter?

Ved gradvist opståede smerter kan det blandt andet være relevant at:

• identificere de aktiviteter, der provokerer mest
• reducere dem midlertidigt
• variere belastningen
• fortsætte med smertefri eller tolerabel aktivitet
• undgå at teste det smertefulde område gentagne gange
• gradvist øge belastningen igen

Hvis smerterne skyldes et fald eller en anden akut skade, gælder andre råd, og det kan være vigtigt først at udelukke brud.

Hvornår bør håndledssmerter undersøges?

Det kan være relevant at få problemet vurderet, hvis:

• smerterne fortsætter
• du har betydelig hævelse
• bevægeligheden er reduceret
• grebsstyrken er tydeligt påvirket
• smerterne påvirker arbejde eller træning
• du oplever prikken eller følelsesløshed
• problemet opstod efter en skade

Ved vedvarende smerter er det vigtigt at afklare, om der er tale om et belastningsproblem, nervepåvirkning eller en anden tilstand.

Hvornår skal du søge læge efter en skade?

Søg lægelig vurdering efter et fald eller traume, hvis:

• der er betydelig hævelse
• smerterne er kraftige
• du næsten ikke kan bruge hånden
• der er tydelig fejlstilling
• området er meget ømt over knoglerne
• smerterne ikke falder efter kort tid

Et håndledsbrud eller brud i håndroden kan kræve røntgen og immobilisering eller anden behandling.

Hvornår kræver føleforstyrrelser særlig opmærksomhed?

Prikken i hånden efter at have sovet i en bestemt position er almindeligt.

Vedvarende føleforstyrrelser er noget andet.

Du bør få problemet vurderet, hvis du oplever:

• konstant nedsat følesans
• tiltagende følelsesløshed
• nedsat kraft
• muskelsvind
• problemer med at holde på genstande
• tiltagende problemer med finmotorikken

Ved karpaltunnelsyndrom kan længerevarende betydelig nervepåvirkning i værste fald medføre varige nerveskader.

Hvor lang tid varer håndledssmerter?

Det afhænger af årsagen.

Et mindre overbelastningsproblem kan udvikle sig hurtigt positivt, mens længerevarende seneproblemer kan tage betydeligt længere tid.

Efter et håndledsbrud kan bevægelighed og kraft også være påvirket gennem flere måneder.

Vi vurderer derfor udviklingen ud fra:

• smerter
• bevægelighed
• styrke
• funktion
• arbejdsevne
• evnen til at belaste håndleddet

Hvis problemet ikke udvikler sig som forventet, revurderer vi årsagen og behovet for yderligere undersøgelse.

Kiropraktor ved håndledssmerter i Kolding

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter og problemer fra håndled, hånd, underarm og resten af bevægeapparatet.

Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.

Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.

Ved håndledssmerter forsøger vi først at afklare, om symptomerne passer med et lokalt belastningsproblem, senegener, nervepåvirkning, skade eller symptomer med relation til andre områder af armen eller nakken.

Hvis anden udredning eller behandling er mere relevant, hjælper vi dig videre i det rette spor.

Bestil tid ved håndledssmerter

Har du vedvarende smerter i håndleddet, problemer med greb eller bevægelse eller symptomer, som påvirker dit arbejde og dine aktiviteter, kan du bestille tid til en undersøgelse.

Har du samtidig prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft, vurderer vi også, om en nerve kan være påvirket.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt dansk sundhedsfaglig information om håndledssmerter, seneskedeproblemer, de Quervains sygdom, karpaltunnelsyndrom og håndledsskader fra Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk.