Hoftesmerter kan mærkes i lysken, på ydersiden af hoften, omkring balden eller længere ned i låret.
Nogle oplever smerter ved gang, løb eller træning. Andre har svært ved at ligge på siden, tage strømper på, komme ind og ud af bilen eller rejse sig efter at have siddet stille.
Der kan være flere forskellige årsager til smerter omkring hoften. Symptomerne kan komme fra selve hofteleddet, men også fra muskler, sener og andre strukturer omkring hoften. I nogle tilfælde kan smerter fra lænden også mærkes omkring hofte og balde.
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring hofte, bækken og det omkringliggende bevægeapparat.
Vi begynder med at undersøge problemstillingen og tager derefter stilling til, hvilken behandling, træning eller yderligere udredning der kan være relevant.
Hvorfor får man ondt i hoften?
Hofteleddet er et stort kugleled, hvor lårbenshovedet bevæger sig i hofteskålen.
Omkring leddet findes blandt andet:
- muskler
- sener
- ledbånd
- ledkapsel
- slimsække
- nerver
Hoften skal både kunne bevæge sig og overføre betydelige kræfter mellem overkrop og ben.
Derfor kan smerter omkring hoften have mange forskellige forklaringer.
Det kan blandt andet dreje sig om:
- overbelastning
- senegener
- smerter på ydersiden af hoften
- problemer omkring hoftebøjeren
- slidgigt i hofteleddet
- problemer fra selve hofteleddet
- akut skade
- smerter med udgangspunkt i lænd eller bækken
Placeringen af smerterne kan give vigtig information, men er ikke alene nok til at stille en diagnose.
Hvor sidder hoftesmerterne?
Når patienter siger, at de har ondt i hoften, kan de mene forskellige områder.
Der er derfor stor forskel på:
Smerter i lysken
Smerter fortil i hoften eller dybt i lysken kan i nogle tilfælde komme fra selve hofteleddet.
Det kan blandt andet forekomme ved slidgigt eller andre problemer i hofteleddet.
Sener og muskler omkring hoftebøjeren kan også give smerter i lyskeområdet.
Smerter på ydersiden af hoften
Smerter på ydersiden af hoften kommer ofte fra strukturer omkring sædemusklernes sener og området omkring det store knoglefremspring på lårbenet.
Nogle kalder dette slimsækbetændelse eller trochanterbursit.
Smerter omkring balden
Smerter bagtil omkring hoften og balden kan blandt andet have relation til muskler, sener, bækken eller lænd.
Derfor undersøger vi ofte både hofte, bækken og lænd ved denne type symptomer.
Smerter på ydersiden af hoften
Smerter på ydersiden af hoften er en meget almindelig problemstilling.
Området omkring det store knoglefremspring på ydersiden af lårbenet kaldes trochanter major.
Her fæster blandt andet sener fra sædemuskulaturen, og der findes også slimsække, som reducerer friktion mellem vævene.
Smerter fra området kan blandt andet mærkes:
- direkte på ydersiden af hoften
- ned langs ydersiden af låret
- når du går
- når du går på trapper
- når du rejser dig
- når du står på ét ben
- når du ligger på den smertefulde side
Problemet kan involvere både sener og slimsække.
Derfor bruges betegnelsen Greater Trochanteric Pain Syndrome også om denne gruppe af symptomer.
Er det slimsækbetændelse?
Smerter på ydersiden af hoften bliver ofte kaldt slimsækbetændelse eller trochanterbursit.
Det kan være en del af problemet, men sædemusklernes sener kan også spille en væsentlig rolle.
Det er ikke altid muligt eller nødvendigt at skelne præcist mellem irritation i en slimsæk og et problem omkring en sene alene ud fra symptomerne.
Behandlingen vil ofte have fokus på blandt andet:
- tilpasning af belastning
- gradvis træning af sædemusklerne
- forbedring af funktion
- reduktion af aktiviteter, der tydeligt provokerer området i en periode
Hoftesmerter når du ligger på siden
Et klassisk symptom ved smerter på ydersiden af hoften er problemer med at ligge direkte på den påvirkede side.
Trykket mod området kan provokere symptomerne.
Nogle oplever også smerter, når de ligger på den modsatte side, hvis det øverste ben falder ind over kroppen og dermed belaster vævet på ydersiden af hoften.
En pude mellem benene kan hos nogle gøre sovestillingen mere behagelig.
Natlige hoftesmerter kan dog have forskellige årsager og bør vurderes sammen med de øvrige symptomer.
Hoftesmerter ved gang og trapper
Gang belaster hofteleddet og de omkringliggende muskler.
Derfor kan flere forskellige hofteproblemer give smerter ved gang.
Ved smerter på ydersiden af hoften kan trapper, bakker og længere ture være særligt provokerende, fordi sædemusklerne skal arbejde mere.
Ved slidgigt i hofteleddet kan gang også give smerter og gradvist nedsat gangdistance.
Det er derfor vigtigt at undersøge både bevægelighed, styrke og placeringen af smerterne.
Smerter i lysken
Lyskesmerter kan have mange årsager.
Hvis smerterne kommer fra hofteleddet, mærkes de ofte fortil omkring hoften eller dybt i lysken.
Smerterne kan i nogle tilfælde brede sig ned mod forsiden af låret eller helt ned mod knæet.
Men lyskesmerter kan også komme fra:
- hoftebøjer
- andre muskler og sener
- lyskeregionen
- bækken
- andre medicinske problemstillinger
Derfor er en undersøgelse vigtig ved vedvarende lyskesmerter.
Hoftebøjer og smerter fortil i hoften
Hoftebøjeren, iliopsoas, er en stor muskel, som blandt andet hjælper med at løfte benet.
Overbelastning kan give smerter fortil i hoften eller centralt i lysken.
Problemet kan blandt andet ses hos personer, der:
- løber
- sparker meget
- laver mange squats
- dyrker sport med gentagne hoftebevægelser
- pludseligt har øget træningsmængden
Symptomerne udvikler sig ofte gradvist.
Det kan blandt andet gøre ondt ved at løfte benet, løbe eller udføre andre bevægelser, hvor hoftebøjeren arbejder kraftigt.
Klik eller spring i hoften
Nogle oplever et klik eller spring omkring hoften ved bestemte bevægelser.
Det kaldes ofte springhofte.
Et klik behøver ikke i sig selv at være tegn på et problem.
Hvis det ledsages af smerter, kan det dog være relevant at undersøge, hvilke strukturer der er involveret.
Springet kan blandt andet forekomme:
- fortil omkring hoftebøjeren
- på ydersiden af hoften
Behandlingen afhænger af symptomerne og årsagen til problemet.
Slidgigt i hoften
Slidgigt – også kaldet artrose – er en almindelig årsag til hoftesmerter, især med stigende alder.
Ved hofteartrose sker der gradvise forandringer i selve hofteleddet.
Typiske symptomer kan blandt andet være:
- smerter i lysken
- smerter fortil i låret
- smerter på siden af hoften
- smerter, der kan gå ned mod knæet
- stivhed
- nedsat bevægelighed
- kortere gangdistance
- problemer med trapper
- problemer med at tage strømper og sko på
Symptomerne udvikler sig ofte gradvist.
Hofteslidgigt betyder ikke nødvendigvis operation
Slidforandringer i hofteleddet betyder ikke automatisk, at der er behov for en hofteprotese.
I de tidligere stadier vil behandlingen ofte have fokus på:
- fysisk aktivitet
- træning
- bevægelighed
- styrke
- håndtering af belastning
- eventuel smertelindring
Ved svær slidgigt med betydelige smerter og funktionsproblemer kan operation med hofteprotese senere blive relevant.
Det vurderes i ortopædkirurgisk regi.
Røntgen og slidgigt i hoften
Røntgen kan vise de strukturelle forandringer, der ses ved hofteartrose.
Men røntgenfund og symptomer hænger ikke altid direkte sammen.
Man kan have slidforandringer på røntgen uden betydelige gener.
Omvendt skal patientens funktion og symptomer altid indgå i den samlede vurdering.
Derfor behandler vi ikke et røntgenbillede – vi vurderer patientens samlede problemstilling.
Læs mere om røntgenundersøgelse →
Kan hoftesmerter komme fra ryggen?
Ja.
Problemer fra lænden kan i nogle tilfælde give smerter omkring:
- balden
- hoften
- lysken
- låret
Hvis en nerve fra lænden er påvirket, kan der desuden forekomme:
- smerter længere ned i benet
- prikken
- føleforstyrrelser
- nedsat kraft
Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt kun at undersøge hofteleddet.
Hvis symptomerne giver anledning til det, undersøger vi også lænd og nervefunktion.
Læs mere om iskias og nerverodspåvirkning →
Hvordan undersøger en kiropraktor hoftesmerter?
Undersøgelsen begynder med en samtale om symptomerne.
Vi spørger blandt andet til:
- hvor smerterne sidder
- hvordan de begyndte
- hvor længe de har stået på
- hvilke aktiviteter der provokerer dem
- om du har smerter om natten
- om du kan ligge på siden
- om du har nedsat bevægelighed
- om du halter
- om du samtidig har lændesmerter
- om der er symptomer længere ned i benet
- om der har været en skade
Derefter foretager vi en klinisk undersøgelse.
Klinisk undersøgelse af hoften
Ved undersøgelsen kan vi blandt andet vurdere:
- hofteleddets bevægelighed
- forskellen mellem højre og venstre side
- styrke omkring hoften
- gangfunktion
- balance og funktion på ét ben
- relevante muskler og sener
- hvilke bevægelser der fremkalder symptomerne
- områder med lokal ømhed
Passiv bevægelighed er vigtig.
Hvis selve hofteleddet har betydeligt nedsat bevægelighed, kan det pege i en anden retning end ved et problem, der primært sidder i sener eller andre strukturer uden for leddet.
Undersøgelse af lænd og bækken
Hvis symptomerne ikke tydeligt kommer fra selve hoften, undersøger vi også relevante omkringliggende områder.
Det kan blandt andet være:
- lænd
- bækken
- muskler omkring balden
- neurologisk funktion
På den måde forsøger vi at skelne mellem et lokalt hofteproblem og smerter, der stammer fra et andet område.
Skal hoftesmerter røntgenundersøges?
Ikke alle hoftesmerter kræver røntgen.
Ved mange belastningsrelaterede problemer omkring muskler og sener er klinisk undersøgelse et naturligt første skridt.
Røntgen kan blandt andet være relevant ved:
- mistanke om slidgigt
- betydeligt nedsat bevægelighed
- mistanke om knogleproblemer
- akut skade
- længerevarende symptomer med behov for yderligere udredning
Behovet vurderes individuelt.
Skal hoften MR- eller ultralydsscannes?
Ikke nødvendigvis.
Mange almindelige problemer omkring hoften kan vurderes ud fra symptomer og klinisk undersøgelse.
Ultralyd eller MR kan blive relevant i mere komplekse tilfælde eller ved mistanke om bestemte strukturelle skader.
Billeddiagnostik bør altid vurderes sammen med patientens symptomer og funktion.
Behandling af hoftesmerter
Behandlingen afhænger af årsagen.
Ved problemer fra bevægeapparatet kan et forløb blandt andet indeholde:
- rådgivning om belastning
- øvelser
- gradvis styrketræning
- bevægelighedstræning
- manuel behandling
- behandling af relevante muskler og andre bløddele
Det er ikke alle hoftesmerter, der skal behandles manuelt.
Ved mange længerevarende hofteproblemer spiller træning og gradvis belastning en central rolle.
Øvelser ved hoftesmerter
Øvelser kan være relevante ved mange typer hoftesmerter.
Formålet kan blandt andet være at forbedre:
- styrke
- bevægelighed
- balance
- gangfunktion
- belastningstolerance
- evnen til at arbejde eller dyrke sport
Ved smerter på ydersiden af hoften vil træning af sædemuskulaturen ofte være relevant.
Ved slidgigt vil træning blandt andet have fokus på at bevare funktion og styrke omkring hofte og ben.
Øvelserne skal tilpasses den konkrete problemstilling.
Skal man holde sig i ro med hoftesmerter?
Som udgangspunkt ikke ved almindelige belastningsrelaterede problemer.
Det kan være relevant midlertidigt at reducere de aktiviteter, der tydeligt provokerer symptomerne.
Men målet er normalt ikke permanent aflastning.
Efterhånden som symptomer og kapacitet tillader det, øges belastningen igen.
Ved en akut skade gælder andre forhold, og her kan det være nødvendigt først at udelukke brud eller anden alvorlig skade.
Manuel behandling ved hoftesmerter
Manuel behandling kan indgå hos udvalgte patienter.
Det kan blandt andet være behandling af:
- hofteleddets bevægelighed
- omkringliggende muskler
- relevante bløddele
- lænd eller bækken, hvis undersøgelsen viser, at disse områder er relevante
Manuel behandling er typisk ét muligt element i et samlet forløb.
Ved længerevarende hofteproblemer vil aktiv træning ofte være mindst lige så vigtig.
Dry needling og bløddelsbehandling
Hvis muskler omkring hofte og balde er en relevant del af problemstillingen, kan bløddelsbehandling anvendes som supplement.
Det kan blandt andet være:
- manuel bløddelsbehandling
- triggerpunktsbehandling
- dry needling
- Muscle Energy Technique
Behandlingen vælges ud fra undersøgelsen og anvendes ikke som standard ved alle hoftesmerter.
Shockwave ved hoftesmerter
På klinikken tilbyder vi også shockwave.
Shockwave kan være relevant ved udvalgte længerevarende senelidelser omkring hoften.
Det er dog ikke en behandling, vi automatisk anvender ved smerter på ydersiden af hoften.
Vi vurderer først blandt andet:
- symptomernes placering
- varigheden
- belastningsmønstret
- tidligere behandling
- undersøgelsesfund
og tager på den baggrund stilling til, om shockwave er relevant.
Hoftesmerter ved løb
Løbere kan få hoftesmerter både på ydersiden, fortil eller omkring balden.
Problemet kan blandt andet opstå efter ændringer i:
- træningsmængde
- intensitet
- distance
- terræn
- løbefrekvens
Det betyder ikke nødvendigvis, at løb skal stoppes fuldstændigt.
Ofte kan belastningen justeres midlertidigt og derefter gradvist bygges op igen.
Det afhænger dog af diagnosen.
Hoftesmerter ved styrketræning
Øvelser som squat, lunges, dødløft og andre benøvelser stiller krav til hofteled og den omkringliggende muskulatur.
Ved smerter kan det være relevant midlertidigt at ændre:
- belastningen
- bevægeudslaget
- antal gentagelser
- træningsvolumen
- øvelsesvalg
Målet er så vidt muligt at bevare aktivitet og derefter gradvist vende tilbage til den ønskede træning.
Hoftesmerter når du rejser dig
Smerter, når du rejser dig fra en stol, kan forekomme ved flere hofteproblemer.
Det ses blandt andet ved:
- slidgigt
- smerter på ydersiden af hoften
- problemer omkring sædemuskulaturen
Symptomet alene afgør derfor ikke diagnosen.
Vi ser på hele mønstret af smerter, bevægelighed og funktion.
Hvornår bør hoftesmerter undersøges?
Det kan være relevant at få hoften undersøgt, hvis:
- smerterne bliver ved
- bevægeligheden bliver dårligere
- du begynder at halte
- du har svært ved at gå normalt
- du ikke kan ligge på siden
- smerterne påvirker søvn
- du har problemer med sport eller arbejde
- symptomerne gradvist forværres
Ved markant nedsat bevægelighed i selve hofteleddet bør årsagen afklares nærmere.
Hoftesmerter efter fald
Smerter efter et fald eller andet større traume skal vurderes anderledes end gradvist opståede gener.
Særligt hos ældre kan et hoftebrud opstå efter et relativt beskedent fald.
Søg hurtig lægelig vurdering, hvis du efter et fald:
- ikke kan støtte på benet
- har meget kraftige smerter
- ikke kan gå
- har tydeligt forkortet eller drejet ben
- har betydelig funktionsnedsættelse
Mistanke om hoftebrud skal vurderes akut.
Pludselige stærke hoftesmerter uden skade
Pludselige stærke smerter uden oplagt mekanisk forklaring bør også vurderes.
Det gælder særligt, hvis smerterne ledsages af:
- feber
- sygdomsfølelse
- rødme eller varme
- markant nedsat almentilstand
- manglende evne til at støtte på benet
Sådanne symptomer passer ikke nødvendigvis med et almindeligt problem fra muskler og led.
Hoftesmerter hos børn
Hoftesmerter og halten hos børn skal vurderes anderledes end hos voksne.
Der findes særlige hoftelidelser hos børn, som kræver lægelig vurdering.
Et barn med:
- nyopstået halten
- betydelige hoftesmerter
- nedsat bevægelighed
- feber
- manglende evne til at støtte på benet
bør derfor vurderes lægeligt.
Vi har en separat tilgang til smerter hos børn og behandler ikke børn efter de samme principper som voksne.
Hvor lang tid varer hoftesmerter?
Det afhænger helt af årsagen.
En mindre overbelastningsreaktion kan udvikle sig positivt relativt hurtigt.
Senegener kan tage længere tid og kræve gradvis genopbygning af styrke og belastningstolerance.
Slidgigt er en kronisk tilstand, hvor målet i højere grad er at bevare funktion og reducere symptomer.
Vi vurderer derfor udviklingen ud fra blandt andet:
- smerter
- bevægelighed
- styrke
- gangfunktion
- søvn
- aktivitetsniveau
- evnen til at arbejde eller dyrke sport
Hvis udviklingen ikke er som forventet, revurderer vi problemstillingen.
Kiropraktor ved hoftesmerter i Kolding
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter omkring hofte, bækken, lyske og det øvrige bevægeapparat.
Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.
Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.
Ved hoftesmerter forsøger vi først at afklare, om symptomerne ser ud til at komme fra selve hofteleddet, sener og muskler omkring hoften, lænden eller en anden struktur.
På den baggrund tager vi stilling til behandling, træning og eventuelt behov for yderligere udredning.
Bestil tid ved hoftesmerter
Har du vedvarende smerter omkring hoften eller lysken, problemer med at gå eller nedsat bevægelighed, kan du bestille tid til en undersøgelse.
Vi vurderer hofteleddets bevægelighed, styrke og funktion og undersøger relevante omkringliggende områder.
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding
Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk
Fagligt ansvar for indholdet
Fagligt indhold udgivet af:
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fagligt ansvarlig:
Rasmus G. Jørgensen
Kiropraktor og ejer af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Faglig kvalitetssikring:
Jørgen Houe
Kiropraktor og grundlægger af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Senest opdateret:
15. September 2026
Faglige kilder
Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt dansk sundhedsfaglig information om hoftesmerter, hofteartrose, smerter på ydersiden af hoften og overbelastning af hoftebøjeren fra Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk.
