Smerter, der bevæger sig fra lænden eller balden og ned i benet, bliver ofte kaldt iskias.
Men ikke alle smerter i benet skyldes påvirkning af iskiasnerven eller en nerverod i ryggen. Derfor er det vigtigt at undersøge symptomerne nærmere, hvis smerterne stråler fra ryg eller balde og ned gennem benet.
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med bensmerter, føleforstyrrelser, prikken, snurren og andre symptomer, som kan skyldes nerverodspåvirkning fra lænden.
Ved undersøgelsen vurderer vi blandt andet følesans, muskelkraft og reflekser og tager stilling til, om symptomerne passer med påvirkning af en nerve.
Hvad er iskias?
Iskias bruges som betegnelse for smerter, der følger iskiasnervens område fra lænd eller balde og videre ned i benet.
Iskiasnerven dannes af flere nerverødder fra den nederste del af ryggen og er kroppens største nerve.
Hvis en af disse nerverødder bliver irriteret eller påvirket, kan der opstå symptomer længere nede i benet.
Det kan blandt andet give:
- smerter i balden
- smerter ned i låret
- smerter i underbenet
- smerter helt ned i foden
- prikken eller snurren
- ændret følesans
- følelsesløshed
- nedsat muskelkraft
Hvor symptomerne mærkes, afhænger blandt andet af, hvilken nerverod der er påvirket.
Ikke alle bensmerter er iskias
Begrebet iskias bliver ofte brugt meget bredt.
Har man ondt i balden eller smerter, der trækker lidt ned i benet, betyder det ikke automatisk, at en nerve er i klemme.
Smerter fra muskler, led og andre strukturer omkring ryg, bækken og hofte kan også opleves i benet.
Ved egentlig nerverodspåvirkning ser vi derfor ikke kun på smerternes placering.
Vi undersøger også, om der er tegn på påvirkning af selve nervens funktion.
Det kan eksempelvis være ændringer i:
- kraft
- følesans
- reflekser
- bestemte bevægelser
- måden symptomerne fordeler sig i benet på
Det hjælper os med at skelne mellem almindelige udstrålende smerter og et mere karakteristisk billede af nerverodspåvirkning.
Hvad betyder nerverodspåvirkning?
Nerverne til benene udspringer fra nerverødder i den nederste del af ryggen.
Hvis en nerverod bliver irriteret eller kommer under mekanisk påvirkning, kan det give symptomer i det område, som nerven forsyner.
Det kaldes lumbal nerverodspåvirkning eller lumbal radikulopati.
Symptomerne kan derfor opstå langt væk fra selve lænden.
En patient kan eksempelvis have forholdsvis beskedne smerter i ryggen, men betydelige smerter eller føleforstyrrelser i benet.
Hvordan føles nerverodspåvirkning?
Symptomerne varierer afhængigt af, hvilken nerverod der er påvirket, og hvor udtalte symptomerne er.
Nogle oplever primært smerter.
Andre kan samtidig have:
- prikken
- snurren
- følelsesløshed
- en brændende eller elektrisk smerte
- nedsat kraft i bestemte muskler
- ændrede reflekser
Symptomerne følger ofte et mere bestemt område af benet end ved almindelige uspecifikke rygsmerter.
Hvorfor opstår iskias?
En af de hyppigste årsager til nerverodspåvirkning fra lænden er en diskusprolaps.
Ved en diskusprolaps kan materiale fra en diskus påvirke en af nerverødderne i ryggen.
Men diskusprolaps er ikke den eneste mulige årsag.
Nerver kan også påvirkes af eksempelvis aldersrelaterede forandringer omkring rygsøjlen og forsnævring af den plads, hvor nerven passerer.
Derfor bør man ikke konkludere, at alle patienter med bensmerter har en diskusprolaps.
Iskias uden diskusprolaps
Det er muligt at opleve smerter, der minder om iskias, uden at en diskusprolaps er årsagen.
Symptomer fra ryg, bækken, hofte og muskler omkring balden kan blandt andet give smerter, der breder sig ned i benet.
Det afgørende er derfor ikke, hvad symptomerne kaldes i daglig tale.
Det afgørende er at undersøge, om der er tegn på egentlig påvirkning af en nerverod, og om andre forklaringer på smerterne er mere sandsynlige.
Hvordan undersøger kiropraktoren iskias?
Undersøgelsen begynder med en grundig samtale om symptomerne.
Vi vil blandt andet spørge til:
- hvor smerterne begynder
- hvor langt ned i benet de går
- hvordan smerterne føles
- om du har prikken eller snurren
- om følesansen har ændret sig
- om du oplever nedsat kraft
- om bestemte bevægelser påvirker symptomerne
- hvor længe problemet har stået på
- om symptomerne bliver bedre eller værre
Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.
Neurologisk undersøgelse ved nerverodspåvirkning
Hvis symptomerne giver mistanke om nerverodspåvirkning, er en neurologisk undersøgelse en vigtig del af vurderingen.
Vi kan blandt andet undersøge:
- muskelkraft i ben og fod
- følesans
- reflekser
- gangfunktion
- bestemte bevægelser af benet
- tegn på irritation af en nerverod
Ved at kombinere symptombilledet med undersøgelsesfundene kan vi bedre vurdere, om en bestemt nerverod kan være påvirket.
L4, L5 og S1 – hvilke nerver kan være påvirket?
Flere forskellige nerverødder kan give symptomer i benet.
Blandt de hyppigst involverede er L4, L5 og S1.
L4
Påvirkning af L4 kan blandt andet give ændret følesans omkring indersiden af underbenet.
L5
L5 kan give symptomer længere ned langs benet og mod foden.
Der kan i nogle tilfælde også være påvirkning af muskler, som blandt andet hjælper med at løfte foden eller storetåen.
S1
Ved påvirkning af S1 kan symptomerne blandt andet mærkes på bagsiden eller ydersiden af benet og mod ydersiden af foden.
Der kan også være påvirkning af kraft og reflekser.
Det præcise symptommønster varierer dog fra person til person, og diagnosen kan ikke stilles alene ud fra et diagram over nervernes udbredelse.
Er iskias farligt?
I de fleste tilfælde er nerverodspåvirkning ikke tegn på en akut farlig tilstand.
Mange patienter oplever gradvis bedring uden operation.
Men fordi en nerve er involveret, er der bestemte tegn, som vi holder særligt øje med.
Det gælder især ændringer i:
- muskelkraft
- følesans
- blære- og tarmfunktion
- symptomer i begge ben
Hvis sådanne symptomer udvikler sig eller forværres, kan der være behov for hurtigere lægelig vurdering.
Hvornår skal man søge akut hjælp?
Søg akut lægehjælp, hvis ryg- eller bensmerter ledsages af eksempelvis:
- problemer med at lade vandet
- manglende kontrol over urin eller afføring
- følelsesløshed omkring skridt, kønsorganer eller endetarm
- hurtigt tiltagende eller betydelig kraftnedsættelse
- alvorlige neurologiske symptomer i begge ben
Disse symptomer kan i sjældne tilfælde skyldes alvorlig påvirkning af flere nerverødder og skal vurderes hurtigt.
Du bør ikke vente på en almindelig kiropraktortid, hvis sådanne symptomer opstår.
Hvad betyder nedsat kraft?
Nedsat kraft er ikke det samme som, at det gør ondt at bruge benet.
Ved egentlig neurologisk kraftnedsættelse fungerer en eller flere muskler dårligere, fordi nervens signal til musklen er påvirket.
Det kan eksempelvis vise sig ved, at det bliver sværere at:
- løfte forfoden
- løfte storetåen
- gå på hælene
- gå på tæerne
- kontrollere bestemte bevægelser i ben eller fod
Nedsat kraft er et vigtigt fund ved mistanke om nerverodspåvirkning og skal følges gennem behandlingsforløbet.
Skal iskias MR-scannes?
Ikke alle patienter med iskiaslignende symptomer har behov for en MR-scanning.
En klinisk og neurologisk undersøgelse kan ofte give væsentlig information om, hvorvidt der er tegn på nerverodspåvirkning.
MR kan blive relevant, hvis eksempelvis:
- symptomerne ikke udvikler sig som forventet
- der er betydelige neurologiske udfald
- symptomerne forværres
- kirurgisk vurdering bliver relevant
- diagnosen er usikker
Behovet vurderes individuelt.
En scanning bør ikke stå alene, men ses i sammenhæng med patientens symptomer og den kliniske undersøgelse.
Kan man se iskias på røntgen?
Nej, selve nerven og en diskusprolaps kan ikke vurderes direkte på en almindelig røntgenundersøgelse.
Røntgen viser primært knogler og knoglerelaterede strukturer.
Røntgen kan være relevant i andre situationer, men foretages ikke rutinemæssigt alene for at afgøre, om en patient har nerverodspåvirkning.
Behandling af iskias og nerverodspåvirkning
Behandlingen afhænger af årsagen til symptomerne og graden af nervepåvirkning.
Et forløb kan blandt andet indeholde:
- information og rådgivning
- tilpasning af fysisk aktivitet
- øvelser
- gradvis tilbagevenden til normale aktiviteter
- udvalgte former for manuel behandling
- løbende kontrol af neurologiske fund
Ved nerverodspåvirkning er det særligt vigtigt at følge udviklingen.
Hvis kraft, følesans eller andre neurologiske fund bliver dårligere, skal planen revurderes.
Kiropraktisk behandling ved iskias
Kiropraktisk behandling ved nerverodspåvirkning handler ikke om at “sætte nerven på plads”.
Forløbet tager i stedet udgangspunkt i symptomer, funktion og neurologiske fund.
Manuel behandling kan anvendes hos nogle patienter, når det vurderes relevant.
Hos andre vil rådgivning, bevægelse og øvelser spille en større rolle.
Det er den kliniske vurdering, der afgør, hvilke behandlingselementer der giver mening for den enkelte patient.
Læs mere om kiropraktisk behandling →
Øvelser ved iskias
Der findes ikke én bestemt iskiasøvelse, der passer til alle.
En bevægelse, som føles god for én patient, kan være mindre hensigtsmæssig for en anden.
Derfor tager øvelserne udgangspunkt i symptomerne og undersøgelsen.
I et behandlingsforløb kan der blandt andet arbejdes med:
- bevægelse af ryggen
- gradvis belastning
- styrke
- generel fysisk aktivitet
- tilbagevenden til arbejde
- tilbagevenden til sport og fritidsaktiviteter
Ved nylig opstået nerverodspåvirkning anbefales det generelt at bevare så meget normal fysisk aktivitet som muligt frem for længerevarende sengeleje.
Skal man hvile med iskias?
Ved meget kraftige smerter kan det være nødvendigt at aflaste i korte perioder.
Langvarigt sengeleje anbefales derimod normalt ikke.
Målet er at finde et aktivitetsniveau, som er håndterbart, og derfra gradvist øge belastningen.
Det kan være nødvendigt midlertidigt at ændre bestemte aktiviteter, arbejdsopgaver eller træning.
Men bevægelse er som udgangspunkt en del af vejen tilbage til normal funktion.
Hvor lang tid varer iskias?
Forløbet varierer fra person til person.
Mange patienter med nerverodspåvirkning oplever bedring over tid uden operation.
Nerver kan dog være irriterede gennem længere tid, og symptomerne kan svinge undervejs.
Det er derfor vigtigt at se på den samlede udvikling frem for enkelte gode eller dårlige dage.
Vi følger blandt andet:
- smerter
- kraft
- følesans
- reflekser
- funktion
- aktivitetsniveau
En positiv udvikling betyder ikke nødvendigvis, at alle symptomer forsvinder på én gang.
Skal iskias opereres?
De fleste patienter med iskias og nerverodspåvirkning bliver ikke opereret.
Operation kan dog blive relevant i visse situationer.
Det kan blandt andet være ved:
- betydelig eller tiltagende kraftnedsættelse
- alvorlige neurologiske symptomer
- meget svære og vedvarende symptomer
- utilstrækkelig bedring efter et relevant konservativt forløb
Hvis kirurgisk vurdering bliver relevant, hjælper vi med at få patienten videre i det rette forløb.
Struktureret forløb ved nerverodspåvirkning
Patienter med lumbal nerverodspåvirkning kan i relevante tilfælde indgå i et struktureret kiropraktisk forløb under den offentlige overenskomst.
Her følges patienten systematisk med undersøgelser og status på udviklingen.
Der er blandt andet fokus på:
- smerter
- funktion
- muskelkraft
- følesans
- neurologiske fund
- udviklingen siden sidste konsultation
- behov for yderligere udredning
Formålet er blandt andet at opdage, hvis forløbet ikke udvikler sig tilfredsstillende, og sikre relevant viderevisitation, hvis det bliver nødvendigt.
Vi vurderer ved konsultationen, om et sådant forløb er relevant.
Iskias eller diskusprolaps – hvad er forskellen?
Diskusprolaps og iskias er ikke det samme.
En diskusprolaps beskriver en forandring i en diskus mellem ryghvirvlerne.
Iskias beskriver symptomer fra en nerve eller nerverod, typisk med smerter ned i benet.
En diskusprolaps kan altså give iskias, hvis den påvirker en nerverod.
Men man kan have en diskusprolaps uden symptomer fra en nerve, og bensmerter kan også have andre årsager end diskusprolaps.
Iskias og lændesmerter
Nogle patienter med nerverodspåvirkning har både lændesmerter og bensmerter.
Andre oplever primært symptomer i benet.
Det er derfor ikke nødvendigt at have meget ondt i lænden for at have påvirkning af en nerverod.
Har du primært lokale smerter i lænden uden tegn på påvirkning af en nerve, kan du læse mere på vores side om lændesmerter.
Kiropraktor ved iskias i Kolding
Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter fra lænd, balde og ben samt symptomer, der kan tyde på påvirkning af en nerverod.
Klinikken har eksisteret i Kolding siden 1988 og praktiserer under den offentlige sygesikring.
Ved mistanke om nerverodspåvirkning lægger vi særlig vægt på den neurologiske undersøgelse og den løbende udvikling i symptomer og funktion.
Hvis undersøgelsen viser, at yderligere udredning eller anden behandling er relevant, hjælper vi med det næste skridt.
Bestil tid ved iskias og bensmerter
Har du smerter fra ryg eller balde ned i benet, prikken, føleforstyrrelser eller andre symptomer, der kan skyldes påvirkning af en nerve, kan du bestille tid til en undersøgelse.
Ved konsultationen vurderer vi blandt andet symptommønstret, muskelkraft, følesans og reflekser og taler med dig om, hvad der vil være et relevant videre forløb.
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding
Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk
Fagligt ansvar for indholdet
Fagligt indhold udgivet af:
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fagligt ansvarlig:
Rasmus G. Jørgensen
Kiropraktor og ejer af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Faglig kvalitetssikring:
Jørgen Houe
Kiropraktor og grundlægger af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Senest opdateret:
15. September 2026
Faglige kilder
Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt dansk sundhedsfaglig information om lændesmerter, iskias og lumbal nerverodspåvirkning, herunder Patienthåndbogen og Lægehåndbogen på Sundhed.dk samt kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning.
