Knæsmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Knæsmerter kan opstå i alle aldre og kan skyldes alt fra en midlertidig overbelastning til en skade på menisk eller ledbånd eller længerevarende forandringer i selve knæleddet.

Nogle oplever smerter ved løb, trapper eller når de rejser sig fra en stol. Andre har hævelse, stivhed eller en følelse af, at knæet giver efter.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring knæet.

Vi tager udgangspunkt i, hvordan problemet er opstået, hvor smerterne sidder, og hvad der fremkalder dem. Herefter vurderer vi, om behandling, træning eller yderligere udredning er relevant.

Hvorfor får man ondt i knæet?

Knæet er et stort led, der dagligt udsættes for betydelige belastninger.

Knæleddet består blandt andet af:

• lårbenet
• skinnebenet
• knæskallen
• ledbrusk
• menisker
• korsbånd
• sideledbånd
• muskler og sener
• slimsække

Smerter kan derfor stamme fra mange forskellige strukturer.

Hyppige årsager til knæsmerter omfatter blandt andet:

• overbelastning
• smerter omkring knæskallen
• senegener
• meniskskade
• ledbåndsskade
• slidgigt
• akut skade
• irritation i eller omkring selve knæleddet

Det er derfor vigtigt først at finde frem til, hvilken type problem der sandsynligvis er tale om.

Hvor sidder knæsmerterne?

Placeringen af smerterne kan give information om problemet.

Smerter foran på knæet

Smerter omkring eller bag knæskallen kan blandt andet ses ved patellofemorale smerter.

De kan typisk provokeres ved:

• trappegang
• løb
• squat
• længere tid med bøjet knæ
• at rejse sig fra en stol

Smerter lige under knæskallen kan blandt andet være relateret til knæskalssenen.

Smerter på indersiden af knæet

Smerter på indersiden kan blandt andet involvere:

• den indvendige menisk
• det indvendige sideledbånd
• sener og andre strukturer omkring området
• slidgigt i den indvendige del af knæleddet

Smerter på ydersiden af knæet

Smerter på ydersiden kan blandt andet forekomme ved belastningsproblemer hos løbere eller ved problemer i strukturer omkring den ydre del af knæet.

Smerter bag knæet

Smerter i knæhasen kan have flere forskellige årsager.

Derfor vurderer vi både selve knæet og symptombilledet som helhed.

Pludselig hævelse, rødme eller smerter i knæhasen og læggen bør ikke automatisk betragtes som et almindeligt muskel- eller ledproblem.

Smerter omkring knæskallen

Smerter omkring forsiden af knæet er meget almindelige.

En hyppig problemstilling er patellofemorale smerter, hvor smerterne opleves omkring eller bag knæskallen.

Det ses ofte hos fysisk aktive personer, men kan forekomme i forskellige aldre.

Symptomerne kan blandt andet fremkaldes ved:

• trappegang
• løb
• squat
• hop
• længere tid siddende med bøjet knæ
• at rejse sig efter at have siddet

Smerterne kan blandt andet hænge sammen med den samlede belastning af knæet og den kapacitet, muskler og væv omkring knæ og hofte har til at håndtere denne belastning.

Knæsmerter ved løb

Løbere kan udvikle knæsmerter efter ændringer i træningen.

Det kan blandt andet ske efter ændringer i:

• distance
• tempo
• antal ugentlige løbeture
• bakker
• underlag
• samlet træningsmængde

Det betyder ikke nødvendigvis, at løb er skadeligt for knæet.

Problemet kan være, at belastningen er blevet øget hurtigere, end kroppen har kunnet tilpasse sig.

Afhængigt af problemstillingen kan det være relevant midlertidigt at justere træningen og derefter bygge den gradvist op igen.

Springerknæ

Smerter omkring knæskalssenen kan blandt andet ses ved såkaldt springerknæ.

Problemet kaldes også patellar tendinopati.

Smerterne sidder typisk omkring den nederste del af knæskallen og kan være tydelige ved aktiviteter med stor belastning af senen.

Det kan eksempelvis være:

• hop
• sprint
• løb
• squat
• volleyball
• basketball
• fodbold

Problemet udvikler sig ofte gradvist.

Træning og gradvis styrkelse af senens belastningstolerance vil typisk spille en central rolle i et længerevarende forløb.

Meniskskade

Knæet har to menisker.

De fungerer blandt andet som støddæmpende og belastningsfordelende strukturer mellem lårben og skinneben.

En menisk kan blive beskadiget i forbindelse med et vrid i knæet, særligt under sport.

Meniskforandringer kan også udvikle sig mere gradvist med alderen.

Typiske symptomer kan blandt andet være:

• smerter langs knæets ledlinje
• smerter ved rotation
• hævelse
• klik
• en følelse af at knæet giver efter
• aflåsning

Et låst knæ efter en skade bør vurderes hurtigt, da en større indeklemt meniskskade kan forhindre normal bevægelse.

Klik i knæet betyder ikke nødvendigvis en meniskskade

Mange raske knæ siger lyde.

Klik, knæk eller knasen er derfor ikke i sig selv tegn på en skade.

Det bliver mere relevant, hvis lydene samtidig ledsages af:

• smerter
• hævelse
• egentlig aflåsning
• svigt
• betydeligt tab af funktion

Vi vurderer derfor ikke en meniskskade alene ud fra, om knæet klikker.

Korsbåndsskade

Korsbåndsskader opstår ofte ved sport, hvor knæet udsættes for et kraftigt vrid eller retningsskift.

En skade på det forreste korsbånd kan blandt andet give:

• pludselige smerter
• hurtig hævelse
• en følelse af, at knæet gav efter
• efterfølgende instabilitet

Hvis der er mistanke om en større korsbåndsskade, bør knæet vurderes med henblik på relevant videre udredning og genoptræning.

Det er ikke et problem, som alene bør behandles med manuel behandling.

Sideledbåndsskade

Knæet stabiliseres også af ledbånd på indersiden og ydersiden.

Det indvendige sideledbånd kan blandt andet blive skadet, hvis knæet udsættes for en kraft, som presser det indad.

Det ses eksempelvis ved kontaktsport.

Symptomer kan være:

• smerter på indersiden
• ømhed
• hævelse
• en følelse af ustabilitet

Mindre og moderate skader behandles ofte uden operation, men kræver gradvis genoptræning, før fuld sport kan genoptages.

Slidgigt i knæet

Knæartrose er en almindelig årsag til knæsmerter, især med stigende alder og efter tidligere større knæskader.

Ved artrose sker der gradvise forandringer i blandt andet ledbrusk og knogle.

Typiske symptomer kan være:

• smerter ved belastning
• stivhed
• igangsætningssmerter
• nedsat bevægelighed
• hævelse
• gradvist dårligere gangfunktion

Ved mere udtalte forandringer kan smerter også forekomme i hvile eller om natten.

Slidgigt betyder ikke nødvendigvis operation

Artrose i knæet betyder ikke automatisk, at der er behov for en knæprotese.

Træning er en vigtig del af behandlingen og kan blandt andet hjælpe med at bevare:

• styrke
• funktion
• bevægelighed
• gangkapacitet

Hvis overvægt bidrager til belastningen, kan vægttab også have betydning.

Operation bliver typisk først relevant ved betydelige symptomer og funktionsproblemer, hvor anden behandling ikke giver tilstrækkelig hjælp.

Knæsmerter og slidforandringer på røntgen

Røntgen kan vise artroseforandringer i knæet.

Men billedet skal altid vurderes sammen med patientens symptomer og funktion.

Behandlingen bør derfor ikke alene afgøres ud fra graden af forandringer på et røntgenbillede.

Det er patientens samlede problemstilling, der er relevant.

Hvordan undersøger en kiropraktor knæsmerter?

Undersøgelsen begynder med en samtale om problemet.

Vi spørger blandt andet til:

• hvor smerterne sidder
• hvordan de begyndte
• om der har været en skade
• om knæet hævede
• hvilke aktiviteter der fremkalder symptomer
• om knæet klikker eller låser
• om det giver efter
• om du kan støtte normalt
• om du har natlige smerter
• hvad du gerne vil kunne vende tilbage til

Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse.

Klinisk undersøgelse af knæet

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte vurdering af:

• bevægelighed
• hævelse
• styrke
• gang
• squat og andre funktionelle bevægelser
• ledbånd
• meniskrelaterede tests
• knæskallens funktion
• relevante sener
• områder med ømhed

Ved sportsskader undersøger vi også, hvordan skaden skete.

Mekanismen kan give vigtig information om, hvilke strukturer der kan være påvirket.

Vi undersøger også hofte og ankel

Knæet fungerer ikke isoleret.

Ved nogle problemstillinger kan det være relevant også at se på:

• hofte
• ankel
• fod
• styrke i benet
• balance
• bevægemønstre

Formålet er ikke at finde små “fejl” overalt i kroppen, men at vurdere de faktorer, der faktisk er relevante for patientens funktion og symptomer.

Skal knæsmerter røntgenundersøges?

Ikke alle knæsmerter kræver røntgen.

Ved almindelige overbelastningsproblemer og flere sportsrelaterede problemstillinger kan sygehistorien og den kliniske undersøgelse være et naturligt første skridt.

Røntgen kan blandt andet være relevant ved:

• mistanke om knoglebrud
• betydeligt traume
• mistanke om slidgigt
• længerevarende symptomer, hvor yderligere afklaring er nødvendig

På Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har vi mulighed for røntgenundersøgelse, når der er en faglig indikation.

Læs mere om røntgenundersøgelse →

Hvornår er MR-scanning relevant?

MR-scanning kan blandt andet bruges til at vurdere:

• menisker
• korsbånd
• andre ledbånd
• brusk
• andre bløddele i knæet

Men en MR-scanning er ikke nødvendigvis nødvendig ved alle knæsmerter.

Behovet afhænger af symptomer, skadehistorie, undersøgelsesfund og om resultatet forventes at ændre behandlingen.

Behandling af knæsmerter

Behandlingen afhænger af årsagen.

Ved mange problemer fra bevægeapparatet vil forløbet primært handle om:

• rådgivning
• tilpasning af belastning
• øvelser
• styrketræning
• gradvis tilbagevenden til aktivitet
• eventuel manuel behandling

Ved en større akut skade kan anden udredning og behandling være nødvendig.

Vi forsøger derfor ikke at behandle alle patienter med knæsmerter efter samme model.

Øvelser ved knæsmerter

Træning spiller en central rolle ved mange knæproblemer.

Det kan blandt andet være relevant at træne:

• forside af låret
• bagside af låret
• hofter og sædemuskler
• lægmuskler
• balance
• funktionelle bevægelser

Hvilke øvelser der vælges, afhænger af problemet.

En løber med smerter omkring knæskallen har ikke nødvendigvis behov for samme træning som en patient med artrose eller en person, der er ved at komme tilbage efter en ledbåndsskade.

Styrketræning med ondt i knæet

Knæsmerter betyder ikke automatisk, at du skal stoppe al styrketræning.

Ofte kan træningen justeres.

Det kan eksempelvis være ved at ændre:

• vægt
• antal gentagelser
• bevægeudslag
• øvelsesvalg
• træningsfrekvens

Målet er at finde et belastningsniveau, knæet kan håndtere, og derefter gradvist bygge kapaciteten op igen.

Manuel behandling ved knæsmerter

Manuel behandling kan indgå hos nogle patienter, hvis nedsat bevægelighed eller andre relevante fund er en del af problemstillingen.

Det kan blandt andet være behandling af:

• knæets bevægelighed
• relevante muskler og blødt væv
• hofte eller ankel, hvis disse områder spiller en relevant rolle

Ved mange længerevarende knæproblemer vil manuel behandling dog være et supplement.

Aktiv genoptræning og styrke er ofte vigtigere for den langsigtede funktion.

Shockwave ved knæsmerter

På klinikken tilbyder vi shockwave.

Shockwave kan være relevant ved udvalgte længerevarende senelidelser, eksempelvis visse problemer omkring knæskalssenen.

Det er ikke en generel behandling af alle knæsmerter.

Før vi anbefaler shockwave, vurderer vi blandt andet:

• diagnosen
• symptomernes varighed
• tidligere behandling
• belastningsmønstret
• undersøgelsesfund

Læs mere om shockwave →

Skal man holde knæet helt i ro?

Ved en akut større skade kan aflastning være nødvendig.

Ved almindelige overbelastningsproblemer er længerevarende total inaktivitet derimod sjældent målet.

Det kan være nødvendigt midlertidigt at reducere aktiviteter som:

• løb
• hop
• tunge squats
• længere gåture

hvis de kraftigt forværrer symptomerne.

Herefter kan belastningen gradvist genintroduceres.

Hævet knæ

Et knæ kan hæve af flere forskellige årsager.

Efter en akut skade er tidspunktet og graden af hævelse relevant.

Meget hurtig og kraftig hævelse efter et vrid eller en anden skade kan være tegn på en større skade inde i knæet og bør vurderes nærmere.

Gradvis hævelse kan blandt andet forekomme ved:

• overbelastning
• artrose
• irritation i leddet
• andre ledproblemer

Et varmt, rødt og betydeligt hævet knæ sammen med feber eller sygdomsfølelse kræver lægelig vurdering.

Knæet giver efter

Fornemmelsen af, at knæet giver efter, kan have flere årsager.

Det kan blandt andet forekomme ved:

• smerter
• muskelsvaghed
• meniskproblemer
• ledbåndsskader
• problemer omkring knæskallen

Efter en akut skade kan egentlig instabilitet være tegn på ledbåndsskade.

Derfor ser vi på både skadehistorien og knæets stabilitet ved undersøgelsen.

Knæet låser

Der er forskel på en følelse af stivhed og et knæ, der reelt ikke kan bevæges gennem sit normale bevægeudslag.

Et akut låst knæ kan blandt andet skyldes en indeklemt meniskskade.

Hvis knæet efter en skade ikke kan bøjes eller strækkes normalt, bør det vurderes hurtigt.

Knæsmerter på trapper

Trappegang stiller relativt store krav til både knæleddet og musklerne omkring det.

Smerter på trapper kan blandt andet forekomme ved:

• patellofemorale smerter
• slidgigt
• senegener
• meniskproblemer

Symptomet alene fortæller derfor ikke, hvilken diagnose der er tale om.

Undersøgelsen og de øvrige symptomer er afgørende.

Knæsmerter når du rejser dig fra en stol

Det samme gælder smerter ved at rejse sig.

Bevægelsen kræver kraft fra blandt andet forside lår og belaster knæleddet.

Smerter kan blandt andet forekomme ved problemer omkring knæskallen og ved artrose.

Vi ser derfor på både styrke, bevægelighed og den samlede funktion.

Hvornår bør knæsmerter undersøges?

Det kan være relevant at få knæet vurderet, hvis:

• smerterne bliver ved
• knæet hæver gentagne gange
• du halter
• bevægeligheden er reduceret
• knæet giver efter
• du ikke kan træne eller arbejde som normalt
• symptomerne gradvist bliver værre
• problemet opstod efter en skade

Ved længerevarende symptomer er målet at finde frem til, hvilken struktur eller belastningsproblematik der sandsynligvis er involveret.

Hvornår skal du søge hurtig lægehjælp?

Efter en akut knæskade bør du søge hurtig vurdering ved blandt andet:

• mistanke om knoglebrud
• tydelig fejlstilling
• manglende evne til at støtte på benet
• et reelt aflåst knæ
• betydelig og hurtigt opstået hævelse
• mistanke om større ledbåndsskade

Større brud, ledbåndsskader og meniskskader med aflåst knæ kan kræve akut behandling.

Rødt, varmt og hævet knæ

Et akut rødt, varmt og hævet knæ uden oplagt skade bør vurderes lægeligt.

Særligt hvis der samtidig er:

• feber
• sygdomsfølelse
• kraftige smerter
• hurtigt tiltagende symptomer

kan der være tale om en betændelsestilstand eller anden problemstilling, som ikke bør behandles som almindelige mekaniske knæsmerter.

Hvor lang tid varer knæsmerter?

Det afhænger helt af årsagen.

En mindre overbelastning kan udvikle sig hurtigt positivt.

Senegener kan kræve længere tids gradvis træning.

Ledbåndsskader kan kræve flere måneders genoptræning, og artrose er en længerevarende tilstand, hvor målet blandt andet er at bevare funktion og reducere gener.

Vi følger derfor blandt andet:

• smerter
• hævelse
• bevægelighed
• styrke
• stabilitet
• gangfunktion
• tolerancen for træning og aktivitet

Hvis udviklingen ikke er som forventet, revurderer vi problemstillingen.

Kiropraktor ved knæsmerter i Kolding

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade undersøger vi patienter med smerter og nedsat funktion omkring knæ og resten af bevægeapparatet.

Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe i 1988 og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.

Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.

Ved knæsmerter lægger vi vægt på først at afklare, om symptomerne passer med et belastningsproblem, en skade eller en mere længerevarende ledproblematik.

På den baggrund vurderer vi, om et forløb hos os er relevant, eller om yderligere lægelig eller ortopædkirurgisk udredning bør være næste skridt.

Bestil tid ved knæsmerter

Har du vedvarende smerter i knæet, nedsat bevægelighed eller problemer med at gå, træne eller arbejde som normalt, kan du bestille tid til en undersøgelse.

Vi vurderer knæets bevægelighed, styrke og funktion og taler med dig om, hvad der vil være et relevant videre forløb.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring samt dansk sundhedsfaglig information om knæsmerter, meniskskader, ledbåndsskader, patellofemorale smerter og knæartrose fra Patienthåndbogen på Sundhed.dk.