Lændesmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Har du brug for hjælp til undersøgelse eller behandling? Ring, skriv eller book tid direkte online.

Smerter i lænden er meget almindelige og kan variere fra let ømhed og stivhed til kraftige smerter, der gør det svært at bevæge sig som normalt.

Nogle får pludseligt ondt efter et løft, en bevægelse eller fysisk aktivitet. Hos andre udvikler smerterne sig gradvist eller opstår uden en tydelig årsag.

Hos Kiropraktisk Klinik Fredericiagade i Kolding undersøger og behandler vi patienter med både nyopståede, tilbagevendende og længerevarende lændesmerter.

Vi begynder med at forstå din problemstilling. Først derefter vurderer vi, hvilken behandling eller rådgivning der kan være relevant.

Hvad er lændesmerter?

Lænden er den nederste del af ryggen.

Lændesmerter kan mærkes centralt i ryggen, i den ene eller begge sider og omkring balderne. Hos nogle kan smerterne desuden trække ned i et ben.

Smerterne kan opleves meget forskelligt.

De kan blandt andet føles som:

  • ømhed
  • stivhed
  • murrende smerter
  • jag eller stik
  • pludselige kraftige smerter
  • nedsat bevægelighed
  • smerter ved bestemte bevægelser
  • smerter, der trækker mod balde eller ben

Hvor kraftige smerterne er, fortæller ikke nødvendigvis i sig selv, hvor alvorlig tilstanden er.

Langt de fleste tilfælde af almindelige lændesmerter skyldes ikke alvorlig sygdom.

Hvorfor får man ondt i lænden?

I mange tilfælde er det ikke muligt at identificere én bestemt struktur eller skade som forklaring på lændesmerterne.

Det kaldes ofte uspecifikke lændesmerter.

Det betyder ikke, at smerterne ikke er reelle. Det betyder blot, at undersøgelsen ikke peger på én bestemt sygdom eller skade som årsag.

Lændesmerter kan blandt andet opstå i forbindelse med:

  • løft
  • vrid eller uvante bevægelser
  • fysisk arbejde
  • sport og træning
  • ændringer i aktivitetsniveau
  • længere perioder med ensidig belastning
  • et fald eller anden belastning
  • tidligere episoder med rygsmerter

Hos mange opstår smerterne dog uden en oplagt udløsende hændelse.

Ryggen er en stærk og bevægelig del af kroppen, og smerter betyder ikke automatisk, at noget er blevet beskadiget.

Akutte lændesmerter

Lændesmerter kan opstå meget pludseligt.

Du kan eksempelvis opleve, at ryggen føles låst eller meget smertefuld efter et løft eller en bestemt bevægelse.

Andre vågner med smerter uden at kunne pege på noget bestemt, der er sket dagen før.

Akutte smerter kan være intense, men kraftige smerter er ikke nødvendigvis tegn på en alvorlig skade.

Ved nyopståede lændesmerter undersøger vi blandt andet:

  • hvordan smerterne begyndte
  • hvor de sidder
  • hvilke bevægelser der påvirker dem
  • om smerterne stråler ned i benet
  • om der er føleforstyrrelser
  • om der er tegn på påvirkning af en nerve
  • hvordan smerterne påvirker din funktion

På baggrund af undersøgelsen vurderer vi, hvad der vil være et relevant videre forløb.

Længerevarende og tilbagevendende lændesmerter

Nogle oplever, at lændesmerterne bliver ved gennem længere tid.

Andre får perioder med smerter, som kommer og går over flere år.

Ved længerevarende lændesmerter er det ofte relevant at se bredere på problemstillingen.

Vi kan blandt andet tale om:

  • tidligere episoder med rygsmerter
  • fysisk aktivitet
  • arbejde og daglige belastninger
  • søvn og restitution
  • bevægelse og styrke
  • aktiviteter, du har svært ved at udføre
  • bekymring eller usikkerhed omkring smerterne

Smerter påvirkes af flere faktorer end blot vævet i det område, hvor smerten mærkes.

Derfor vil et længerevarende problem heller ikke nødvendigvis blive løst ved alene at behandle det sted, der gør ondt.

Lændesmerter med smerter i benet

Lændesmerter kan i nogle tilfælde være ledsaget af smerter ned i balden eller benet.

Der er forskel på almindelige smerter, der breder sig fra lænden, og symptomer som skyldes egentlig påvirkning af en nerverod.

Ved nerverodspåvirkning kan der blandt andet forekomme:

  • smerter ned i benet
  • prikken eller snurren
  • ændret følesans
  • følelsesløshed
  • nedsat muskelkraft

En diskusprolaps i lænden er én mulig årsag til nerverodspåvirkning, men det er ikke den eneste.

Derfor er undersøgelsen vigtig.

Læs mere om diskusprolaps →

Læs mere om iskias og nerverodspåvirkning →

Hvordan undersøger en kiropraktor lændesmerter?

Ved første konsultation begynder vi med en samtale.

Kiropraktoren spørger blandt andet til symptomerne, hvordan de er opstået, tidligere rygproblemer og din generelle helbredstilstand.

Vi vil typisk gerne vide:

  • hvornår smerterne begyndte
  • hvor smerterne sidder
  • hvordan de føles
  • hvad der gør dem bedre eller værre
  • om du tidligere har haft samme problem
  • om smerterne går ned i et ben
  • om du oplever ændringer i følesans
  • om du oplever nedsat kraft
  • hvordan symptomerne påvirker arbejde, søvn og aktivitet

Herefter foretager vi en klinisk undersøgelse, som tilpasses din problemstilling.

Den kliniske undersøgelse

Undersøgelsen kan blandt andet omfatte vurdering af:

  • bevægelighed i lænd og omkringliggende områder
  • funktion
  • muskler og led
  • relevante bevægelser
  • smerterespons
  • gang og bevægemønster

Hvis symptomerne giver mistanke om påvirkning af en nerve, foretages en mere målrettet neurologisk undersøgelse.

Her kan kiropraktoren blandt andet undersøge:

  • muskelkraft
  • følesans
  • reflekser
  • tegn på irritation eller påvirkning af en nerverod

Formålet er både at forstå den sandsynlige årsag til symptomerne og at identificere tegn på, at der kan være behov for yderligere undersøgelse.

Er røntgen nødvendigt ved lændesmerter?

Nej.

De fleste patienter med almindelige lændesmerter har ikke behov for røntgen eller anden billeddiagnostik som første skridt.

Sygehistorien og den kliniske undersøgelse giver ofte de vigtigste oplysninger.

Der kan dog være situationer, hvor billeddiagnostik er relevant.

På Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har vi mulighed for at foretage røntgenundersøgelse, når der ud fra den kliniske vurdering er grund til det.

Røntgen foretages altså ikke rutinemæssigt på alle patienter med ondt i lænden.

Læs mere om røntgen →

Behandling af lændesmerter

Behandlingen tilpasses den enkelte patient.

Et forløb kan blandt andet bestå af:

  • kiropraktisk manipulation
  • mobilisering
  • manuel behandling
  • behandling af muskler og blødt væv
  • øvelser
  • rådgivning om bevægelse og belastning

Vi vælger ikke på forhånd én bestemt behandling, blot fordi du har smerter i lænden.

Behandlingen tager udgangspunkt i undersøgelsen, dine symptomer og den måde, problemet påvirker din hverdag på.

Læs mere om kiropraktisk behandling →

Manipulation af lænden

Manipulation er en af de behandlingsmetoder, en kiropraktor kan anvende ved udvalgte problemstillinger.

Ved en manipulation udføres en hurtig og kontrolleret bevægelse af et led.

Nogle gange opstår der en hørbar lyd fra leddet. Det er den lyd, mange forbinder med at få ryggen “knækket”.

Lyden er ikke i sig selv formålet med behandlingen.

Manipulation er heller ikke den eneste mulighed.

Vi kan anvende andre manuelle teknikker, hvis de vurderes mere relevante, eller hvis patienten foretrækker en anden tilgang.

Læs mere om ledmanipulation →

Øvelser ved lændesmerter

Øvelser kan spille en vigtig rolle i et behandlingsforløb.

Hvilke øvelser der er relevante, afhænger blandt andet af dine symptomer, dit aktivitetsniveau og hvad du gerne vil kunne vende tilbage til.

Formålet kan eksempelvis være at arbejde med:

  • bevægelighed
  • styrke
  • kontrol
  • funktion
  • gradvis øgning af belastning

Vi forsøger at vælge øvelser, som giver mening i din hverdag, frem for at give det samme standardprogram til alle patienter.

Læs mere om øvelser →

Skal man holde sig i ro, når man har ondt i lænden?

Ved almindelige lændesmerter er længerevarende inaktivitet som udgangspunkt sjældent en god løsning.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt at fortsætte med almindelig bevægelse og aktivitet i det omfang, det er muligt.

Det betyder ikke, at du skal presse dig gennem enhver aktivitet uanset symptomerne.

Belastningen kan tilpasses midlertidigt og derefter gradvist øges igen.

For mange er målet at komme tilbage til normale aktiviteter så hurtigt, som det giver mening.

Hvad kan du selv gøre?

Der findes ikke ét råd, som passer til alle med lændesmerter.

For mange vil følgende dog være relevant:

  • forsøg at holde dig i bevægelse
  • fortsæt så vidt muligt med almindelige daglige aktiviteter
  • undgå unødvendigt langvarigt sengeleje
  • varier arbejdsstillinger og bevægelser
  • gå ture eller lav anden passende fysisk aktivitet
  • arbejd gradvist tilbage mod normal belastning
  • udfør relevante øvelser, hvis du har fået dem anbefalet

Ved meget kraftige eller anderledes symptomer bør problemet vurderes individuelt.

Er lændesmerter farlige?

Langt de fleste lændesmerter skyldes ikke alvorlig sygdom.

Der findes dog enkelte symptomer, som vi tager meget alvorligt.

Det er en vigtig del af den sundhedsfaglige vurdering at være opmærksom på sådanne tegn.

Hvornår skal du kontakte læge hurtigt?

Du bør få en hurtig lægelig vurdering, hvis lændesmerterne ledsages af eksempelvis:

  • tydelig eller tiltagende nedsat kraft i et ben
  • betydelige eller tiltagende føleforstyrrelser
  • symptomer efter et større traume
  • andre tegn på alvorlig sygdom eller en markant ændring i din almene tilstand

Hvis du er usikker på nye eller markant anderledes symptomer, bør de vurderes af en sundhedsprofessionel.

Problemer med vandladning eller følelsesløshed omkring skridtet

En særlig kombination af symptomer kan i sjældne tilfælde skyldes alvorlig påvirkning af nerverne nederst i ryggen.

Søg akut lægehjælp, hvis ryg- eller bensmerter ledsages af eksempelvis:

  • problemer med at komme af med vandet
  • manglende kontrol over vandladning eller afføring
  • ændret eller manglende følesans omkring kønsorganer, endetarm eller indersiden af lårene
  • betydelig påvirkning af kraften i benene

Det kræver hurtig lægelig vurdering.

Lændesmerter og diskusprolaps

En diskusprolaps opstår, når materiale fra en af bruskskiverne mellem ryghvirvlerne buler eller presses ud.

Hvis en diskusprolaps påvirker en nerverod, kan det blandt andet give smerter ned i benet, føleforstyrrelser eller nedsat kraft.

Det er vigtigt at understrege, at de fleste lændesmerter ikke skyldes diskusprolaps.

Ved symptomer, som kan tyde på nerverodspåvirkning, foretager vi en relevant neurologisk undersøgelse og vurderer, om yderligere udredning er nødvendig.

Læs mere om diskusprolaps →

Er det iskias?

Ordet iskias bliver ofte brugt om smerter, der går fra ryggen eller balden og ned i benet.

Men bensmerter kan have forskellige årsager.

Egentlig nerverodspåvirkning giver ofte et mere karakteristisk mønster og kan være ledsaget af ændret følesans, reflekser eller muskelkraft.

Derfor forsøger vi først at finde ud af, hvilken type symptomer der er tale om, før vi tager stilling til behandling.

Læs mere om iskias og nerverodspåvirkning →

Hvor lang tid varer lændesmerter?

Forløbet varierer betydeligt.

Mange med nyopståede lændesmerter oplever bedring, mens nogle får tilbagevendende eller længerevarende symptomer.

Vi kan derfor ikke på forhånd give alle patienter den samme prognose eller det samme behandlingsprogram.

Vi vurderer løbende:

  • smerternes udvikling
  • bevægelighed og funktion
  • din mulighed for at arbejde og være fysisk aktiv
  • om behandlingen giver mening
  • om der er behov for at ændre strategien

Hvis forløbet ikke udvikler sig som forventet, tager vi problemstillingen op til ny vurdering.

Hvor mange kiropraktorbehandlinger er nødvendige?

Der findes ikke et bestemt antal behandlinger for lændesmerter.

Et kortvarigt og ukompliceret problem kan have et andet forløb end længerevarende eller tilbagevendende lændesmerter.

Antallet af konsultationer afhænger blandt andet af:

  • problemets karakter
  • symptomernes varighed
  • graden af funktionspåvirkning
  • udviklingen fra konsultation til konsultation
  • patientens behov og mål

Vi vurderer forløbet løbende.

Behandling skal fortsat have et fagligt formål og bør ikke blot fortsætte efter en fast standardplan.

Kiropraktor ved lændesmerter i Kolding

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade har været en del af Kolding siden 1988.

Klinikken blev grundlagt af kiropraktor Jørgen Houe og blev i 2026 overtaget af kiropraktor Rasmus G. Jørgensen.

Vi praktiserer under den offentlige sygesikring og er akkrediteret under DSSK.

Hos os begynder et forløb med en grundig vurdering af din problemstilling.

Målet er at give dig en forståelig forklaring på undersøgelsen og tilrettelægge et forløb, der passer til dine symptomer og din situation.

Bestil tid ved smerter i lænden

Har du fået ondt i lænden, oplever du tilbagevendende problemer, eller er du usikker på årsagen til dine symptomer, kan du bestille en tid til undersøgelse.

Vi vurderer din problemstilling og taler med dig om, hvad der vil være et relevant næste skridt.

Kiropraktisk Klinik Fredericiagade
Fredericiagade 34, stuen
6000 Kolding

Telefon: 75 53 76 18
E-mail: Klinikken@kiropraktor-kolding.dk

Bestil tid online →

Fagligt ansvar for indholdet

Fagligt indhold udgivet af:
Kiropraktisk Klinik Fredericiagade

Fagligt ansvarlig:
Rasmus G. Jørgensen
Kiropraktor og ejer af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade

Faglig kvalitetssikring:
Jørgen Houe
Kiropraktor og grundlægger af Kiropraktisk Klinik Fredericiagade

Senest opdateret:
15. September 2026

Faglige kilder

Indholdet er udarbejdet med udgangspunkt i klinikkens faglige erfaring og relevant dansk sundhedsfaglig information, herunder Patienthåndbogen på Sundhed.dk og nationale faglige anbefalinger.

Lændesmerter – undersøgelse og behandling i Kolding

Tidsbestilling

Du kan nemt bestille tid til behandling gennem vores bookingsystem.