Det første vi gør når du kommer, er at optage din sygehistorie for at danne os et overblik over din problemstilling. Herefter udfører vi en dybdegående undersøgelse for at få en større fornemmelse af, hvad der kan ligge til grund for dine smerter eller problemer.
Undervejs forklarer vi, hvorfor vi gør som vi gør, og hvorfor vi udfører relevante test. Når vi har dannet os det samlede indtryk, vil vi i samarbejde med dig tilrettelægge det bedst mulige behandlingsforløb.